Samarbejde med Det Sunde Sind

Siden oktober 2018 har jeg varetaget samtaler henvist gennem Det Sunde Sind. Jeg modtager jævnligt supervision hos Det Sunde Sind ved autoriseret psykolog Iben Larissa Jørgensen som led i at kvalitetssikre forløbene.

Du skal være opmærksom på at samtalerne med mig foregår på følgende adresse:

Skoubogade 1, 4. sal
1158 Kbh. K

Min erfaring

Jeg er uddannet psykolog fra Københavns Universitet september 2017 og har fordybet mig i terapi med unge og voksne samt i oplevelsen af at være gravid og nybagt forælder. Både fra min praktiktid og som færdiguddannet har jeg behandlingserfaring med stress, angst, selvværd, sorg og depression. Jeg har som terapeut mødt mange klienter som bærer rundt på en følelse af at være ensom og usikker i en verden fuld af ”frie valg”. Som psykolog på SOSU C har jeg fra februar til juli 2018 mødt unge og voksne i en række forskellige kriser, konflikter og stressende livsbegivenheder. Udover terapi, har jeg afholdt kurser for unge i håndtering af eksamensangst.
Jeg arbejder fleksibelt og dynamisk med udgangspunkt i klientens situation. Jeg inddrager primært elementer fra mentaliseringsbaseret terapi, eksistentiel psykologi og Compassion Fokuseret Terapi (CFT). Det betyder, at jeg er optaget af nærvær, relationer og af balancen mellem de vilkår, vi må leve med, og de forandringsmuligheder vi har i vores eget liv. Det vigtigste for mig er, at du oplever dig set og mødt, og at du får noget ud af dit forløb hos mig.

Min uddannelse

Jeg er uddannet psykolog fra Københavns Universitet i september 2017. Under studietiden fordybede jeg mig i betydningen af de relationelle møder i hverdagen og i terapirummet. I min bachelor undersøgte jeg de ordløse processer i mødet mellem mennesker, og i mit speciale undersøgte jeg de komplekse (kropslige) processer hos den gravide kvinde i det moderne samfund.

Bag begge opgaver ligger et bærende håb om at erstatte vores kategoriske opdeling af krop og sind med en større rummelighed og forståelse for det hele menneske. Når jeg møder klienter i min praksis, er jeg derfor optaget af, at du som klient føler dig set, mødt og forstået. For også at kunne give dig gode redskaber og teknikker med på vejen, deltager jeg jævnligt på kurser og får løbende kompetent supervision.

Blandt de sidste kurser jeg har været på, er Compassion Fokuseret Terapi og Feedback Informed Treatment.

Amalie Vatne Brean

Amalie Vatne Brean

Kontakt

Kontakt

Kontakt

Telefon 2987 6337

Adresse

Helgesensgade 5,
st.tv., 2100 København Ø

Email

iben@detsundesind.dk

Medlem af

Nyheder

Indtast din e-mail adresse for at modtage nyhedsbrev.

Følg på Facebook