Min tilgang
Jeg arbejder ud fra metoden ISTDP (Intensiv Dynamisk Korttidsterapi/Intensive Short-Term Dynamic Psychotherapy). Det betyder bl.a., at jeg tager udgangspunkt i – og forsøger at klargøre – dine følelser, angst, tanker og psykiske forsvarsmekanikker, så du bedre kan tage stilling til dem.
Forsvarsmekanikker er måder, hvorpå vi hver især beskytter os selv, men de er ikke altid for det bedste, og de kan medføre svære symptomer. Forsvarsmekanikker kan bl.a. få os til at trække os fra andre, undertrykke vores følelser, sabotere vores relationer, opgive på forhånd, overtænke svære situationer uendeligt, lade angsten tilsidesætte dine ønsker og håb, eller måske du ret ofte bliver selvkritisk. Det er ikke altid, vi forstår hvorfor eller er bevidste om, hvordan vi lægger disse mekanikker fra os.
I vores terapi forsøger jeg at holde din og min relation for øje. Når ubevidste forsvarsmekanikker saboterer vores samarbejde, og dit mål, vil jeg i fællesskab med dig påpege og udfordre dem. Derudover vil jeg holde fokus på dig, i nuet, altså en monitorering af, hvordan vores samarbejde virker på dig, og hvilken angst/frygt/nervøsitet det kan vække. For når vi snakker højt om vores angst, føles det sjældent så skræmmende eller ensomt, og det giver os mulighed for at udforske de tanker og følelser der driver angsten. I samarbejde med dig, vil jeg aktivt opsøge og udfordre de mekanikker, som begrænser vores kontakt, den følelsesmæssige frihed i rummet og din vej til at opnå den forandring du ønsker.
Dette er nogle af de måder, ISTDP-metoden forsøger at sikre dit forløbs effektivitet, og bl.a. derfor metoden har fået navnet Intensiv Korttidsterapi.
Det grundlæggende formål med terapi er altså at hjælpe dig til et mere åbent og ærligt liv med større kontakt til dine følelser, uden at angst eller forsvarsmekanikker skal styre dig. Et liv uden symptomer.
Erfaring og uddannelse
Jeg er uddannet og autoriseret psykolog (cand.psych.aut). Jeg har lavet terapi siden 2015, og for en bred vifte af klienter. Jeg startede ud i praktik på en psykologisk privatklinik mens jeg lavede frivilligt terapi i TUBA (for unge og voksne børn af misbrugere), og arbejdede derefter fem år i den kommunale psykologhjælp for unge, Psykologteamet, i Odense Kommune.
Jeg har en kandidat i psykologi fra Københavns Universitet, er uddannet Åben og Rolig instruktør, og i 2020 startede jeg min trårige uddannelse til at blive ISTDP terapeut. d. 1. okt. 2022 startede jeg min egen praksis i København, som jeg har drevet siden.
Adresse
Lille Kirkestræde 5, 3. sal
1072, Kbh K
Karl anbefaler altid at booke en dobbeltsession ved første samtale.
Karl Bjerre
Autoriseret Psykolog (Cand.psych.aut)
Giver tilskud fra Danmark