Min baggrund

Jeg er 39 år gammel og bor i København. Jeg elsker byens diversitet og kulturliv, men jeg elsker også naturen og tager jævnligt på vandreture i både ind- og udland. I naturen finder jeg ro, tænker nye tanker og får nye ideer og input.

Det er en stor passion for mig at rejse, og jeg har af samme grund boet adskillige år forskellige steder rundt om i verden. Jeg holder af at opleve andre kulturer, lande og traditioner – noget, der alt sammen er med til at udvide min horisont og indgyde nye indtryk.  

Jeg interesserer mig for menneskers kompleksitet og har søgt at blive klogere på at forstå vores tanker, følelser og drivkraft så længe, jeg kan huske tilbage. Jeg er optaget af, hvordan vi kan opløse alle vores blokeringer for at leve et nærværende, frit og kærligt liv med mening og glæde. 

Som psykolog tager jeg altid udgangspunkt i dig som menneske. Jeg tager dermed højde for, hvor du er henne lige nu samt hvor du kan komme hen fremadrettet. 

Jeg er fagligt nysgerrig og henter masser af inspiration i både ind- og udland. Jeg henter særligt inspiration og viden fra den psykodynamtiske tilgang, kognitiv adfærdsterapi, compassion fokuseret terapi samt meditation og mindfulness.

Min uddannelse og erfaring

Jeg er uddannet psykolog fra Københavns Universitetet og har også tidligere taget en masteruddannelse som psykologisk coach på The University of Sydney, Australien. Jeg har arbejdet som psykolog i en akutafdeling i et forsikringsselskab, på et smertecenter, hos anden aktør i samarbejde med jobcentre og med private sundhedsforsikringer samt i privat praksis.

Jeg har på baggrund heraf tilegnet mig stor erfaring og viden i at arbejde samtaleterapeutisk inden for mange forskellige problemstillinger og emner, herunder stress, angst, depression, kroniske smerter, ledighed, eksistentielle kriser og livskriser, selvværd, egenomsorg og trivsel.

Psykolog Kristine Andersen

Kristine Andersen

Psykolog (Cand.psych)

Kontakt

Kontakt

Telefon 2987 6337

Adresse

Helgesensgade 5,
st.tv., 2100 København Ø

Email

iben@detsundesind.dk

Medlem af

Nyheder

Indtast din e-mail adresse for at modtage nyhedsbrev.

Følg på Facebook