Få hjælp til livets svære faser med en psykolog fra Østerbro

Vi kommer alle sammen til at opleve modgang, eller at livet gør ondt på et eller andet tidspunkt. Derfor er det også vigtigt at være opmærksom på, at man ikke behøver gå med det alene, men ved, at der er hjælp at få.

Der kan være mange grunde til at søge hjælp og vejledning hos en psykolog, og der er heller ikke noget rigtigt svar på, hvornår du bør gøre det. Der kan være sket noget pludseligt i dit liv, en skilsmisse eller et dødsfald, eller det kan være en dybere problemstilling, som trækker tråde længere tilbage til barndommen.

Uanset årsagen til dine udfordringer, så kan en psykolog hjælpe dig med at få rede på dine tanker og foreslå en vej gennem rigtigt mange af de udfordringer, som vi mennesker oplever i løbet af livet.

Hvem går til psykolog?

Der er sket en stor stigning i antallet af danskere, som går til en psykolog over de seneste år, og det er absolut positivt.

Rigtig mange mennesker lige fra unge til ældre og fra alle samfundslag benytter eller har benyttet sig af en psykolog på et eller andet tidspunkt i livet. Om det har været i forbindelse med pludselige traumer eller oplevelser som ligger langt tilbage, så kan alle blive pludseligt ramt af behovet for en der lytter. Nogen kan måske få opfyldt det behov hos familie eller venner, men ofte kan en psykolog være nødvendig, for at agere udenforstående, som ikke er filtret ind i følelser og objektivt kan lytte til din historie.

Hvordan du bruger tiden med en psykolog er også meget individuelt. Nogen har blot brug for en at tale ud til, mens andre søger en sparringspartner og nogen igen søger hjælp til at forstå nogle mønstre i ens tanker. Der er ikke nogen forkert måde at gå til psykolog på, da det i sidste ende handler om, hvordan du bedst forstår dine behov og får styr på dine tanker, så du kan komme videre.

Det er også her psykologen adskiller sig fra andre samtalepartnere, som du kan snakke med: Psykologer har en række værktøjer og tilgange til at hjælpe dig, så du kan komme videre med din tvivl eller frustrationer.

Sådan kan psykologerne på Østerbro bakke op om dig

Hos psykologerne på Østerbro, Det Sunde Sind, har vi stor erfaring i flere forskellige terapiformer, og vi vil altid tilrettelægge et skræddersyet forløb til dig. Der er ikke to mennesker, som er ens, og en psykologs opgave er at finde den bedste måde at hjælpe dig på.

Derfor tilbyder vi både walk & talks, individuelle samtaler og gruppeterapier samt udbyder en række kurser, som kan hjælpe dig til at få styr på dine tanker og følelser.

Kontakt os og få en indledende snak om, hvilket forløb der passer dig og hvordan vi bedst kan hjælpe dig videre. https://detsundesind.dk/kontakt/

Kontakt

Medlem af

Gratis E-bog og Nyheder

Indtast din e-mail adresse for at modtage Det Sunde Sinds gratis e-bog og nyhedsbrev.