Leder du efter en coach, men ved ikke helt, hvor du skal starte? Her kan du læse mere om, hvad en coach rent faktisk kan hjælpe dig med, og hvorfor en coach hos Det Sunde Sind måske er det helt rigtige valg for dig.
Hvad er en coach?
En coach er kort fortalt en person, som via forskellige samtaleteknikker kan hjælpe dig videre i dit liv. Det kan være i forhold til specifikke målsætninger, men også i forhold til en mere generel personlig udvikling. Måske bestemte adfærdsmønstre eller andet, du gerne vil arbejde med.
En coach er derfor klar til at hjælpe dig med problemer eller udfordringer i dit liv, hvor du ønsker at skabe forandringer for dig selv. Dog uden helt selv at være klar over, hvordan du kommer videre.
Hvad kan en coach hjælpe mig med?
En coach kan hjælpe dig, som gerne vil arbejde på at skabe et liv i balance. Dig, som gerne vil opleve i højere grad at være i harmoni med dig selv og dine ambitioner. Din coach kan dog også hjælpe dig med mere specifikke målsætninger, eksempelvis hvis du ønsker at blive bedre til at sætte grænser overfor andre.
Listen over emner, som din coach kan hjælpe dig med, er potentielt uendelig. Her er et par eksempler på problemstillinger, som du sammen med en coach hos Det Sunde Sind kan arbejde med:
- At blive bedre til at sætte grænser eller sige fra overfor andre
- Stresshåndtering
- Privatlivsproblematikker, eksempelvis at navigere gennem en skilsmisse
- Jobmæssige udfordringer
- Overvejelser om uddannelsesvalg eller karriereskift
Hvordan foregår coaching?
Coaching foregår gennem fortrolige samtaler med din coach, hvor et coachingforløb tilrettelægges efter dine mål og personlige behov. Der implementeres ligeledes konkrete redskaber i forløbet, hvis der er behov for dette. Alt sammen, så du hjælpes videre på den bedst mulige måde.
Sammen med din coach kan du både aftale, at dine samtaler skal foregå online eller ved fysisk fremmøde. I undersøgelsen af onlineterapi har man fundet rigtig god effekt af onlineforløb. Onlineforløb kan med fordel vælges, hvis du ønsker coaching, men af forskellige årsager foretrækker forløbet hjemmefra. Du kan læse mere om online terapiforløb her.
Gennem hele forløbet har din coach tavshedspligt. Dette er med til at sikre et trygt forløb for dig – tillid til din coach er nemlig helt essentiel i forhold til at åbne op og skabe forandring hos dig selv.
Hvordan finder jeg den rette coach?
En psykolog har en kandidatgrad i psykologi fra universitetet. Vedkommede har derfor en massiv faglig viden om den menneskelige psyke, og hvorfor vi tænker og handler, som vi gør. Dertil er også en dybere viden om, hvorfor man i løbet af livet kan udvikle psykiske problemer, som man måske kan have brug for hjælp til at håndtere.
Der findes et hav af dygtige coaches, som kan have specialiseret sig inden for specifikke problemstillinger. Fordelen ved at vælge en uddannet psykolog som din coach er, at du er sikret en psykologfaglig ballast hos din coach. Er der dermed mentale forhindringer, som står i vejen for, at du kan udleve dit potentiale, kan psykologen hjælpe med terapien som redskab.
Coach hos Det Sunde Sind i København
Alle psykologer hos Det Sunde Sind har en bred terapeutisk erfaring med at hjælpe mennesker videre fra mange forskellige problematikker, som du kan læse om her. Hvis coaching gennem Det Sunde Sind lyder som noget for dig, er du meget velkommen til at kontakte os for en indledende snak om dine ønsker for forløbet.