Hvis du ønsker hjælp efter at være blevet udsat for mobning anbefaler vi, at du bestiller tid hos vores psykolog Iben Jørgensen, som har specialiseret sig i dette emne.
Selvom alle kender til mobning, er det svært at definere, hvad det helt konkret er. Mobning kan se forskellig ud, men er altid skadelig – både for det sociale fællesskab, men i særdeleshed for den, det går udover.
I det hele taget er mobning en kompleks størrelse; for hvornår er det egentlig mobning? Hvor går grænsen, og hvem bestemmer, hvor den går? Hvilke konsekvenser har det, og hvad kan man egentlig gøre, hvis man er blevet mobbet?
Hvad er mobning?
Det er mobning, når en person gentagende gange over tid udsættes for grænseoverskridende, ubehagelig og uønsket adfærd fra en person eller en gruppe af personer i en social sammenhæng, man ikke umiddelbart kan forlade.
Mobning kan have mange ansigter og kan f.eks. være mere eller mindre direkte:
Direkte mobning: Foregår på en måde, hvor det er synligt, hvad der sker. Det kan f.eks. være fysisk (at man bliver slået eller skubbet til), gennem mimik og gestikulering (sukke eller rulle med øjnene) eller verbalt (racistiske tilråb, nedværdigende kommentarer)
Indirekte mobning: Foregår i det skjulte og er ikke direkte synlig. Det er ofte svært at sætte fingeren på, hvad der helt præcist foregår, og hvad det er, der føles forkert. Det kan f.eks. være at man bliver holdt udenfor, at man bliver bagtalt, eller at der bliver sladret om en.
Mobning foregår på tværs af aldre og sociale sammenhænge og kan derfor både forekomme i skolegården og på kontoret.
Hvornår er det mobning?
Det kan være svært at afgøre, hvornår det er mobning, da grænser kan variere fra person til person og fra situation til situation. Det er derfor essentielt, at man er opmærksom på, at alle kan have forskellige grænser og opfattelser.
Dril eller mobning? Drilleri er, når det er sjovt for begge parter. Holder drilleriet op med at være godmodigt, kærligt og gensidigt og bliver ubehageligt, gentagende eller ekskluderende, er det ikke længere drilleri, men mobning.
Konflikt eller mobning? En konflikt er ofte relateret til et enkeltstående tilfælde, mens mobning relaterer sig til gentagende handlinger. Konflikter er som udgangspunkt ikke personfikserede, mens mobning rettes mod en bestemt person.
Hvornår det er mobning kan gå fra at være en hårfin balance til at være indiskutabelt.
Eksempler på mobning
Hvem bliver mobbet?
Det er en udbredt misforståelse, at det er ens egen skyld eller skyldes personlige kendetegn, at man bliver mobbet. At man f.eks. har fregner eller briller er ikke årsagen til mobning, selvom personlige kendetegn kan være påskud for mobning: Man kan blive mobbet med, at man har fregner eller briller, men man bliver ikke mobbet, fordi man har fregner eller briller. At man bliver mobbet, har altså intet at gøre med den, der bliver mobbet.
Kan man derimod sige noget generelt om, hvem der mobber?
Hvorfor mobber man?
Tidligere mente man, at de, der mobbede, typisk var personer, der manglede empati og indlevelse, som manifesterede deres egen plads i det sociale hierarki ved at udstille og ekskludere andre. Men ligesom der ikke er et entydigt svar på, hvem der bliver mobbet, er der heller ikke et entydigt svar på, hvem der mobber – eller hvem, der er i stand til at mobbe andre.
Så hvilke årsager er der egentlig til mobning, når forklaringen hverken umiddelbart findes ved den, der mobber, eller den, det går udover?
Årsager til mobning
Eftersom mobning ikke skyldes kendetegn ved det enkelte menneske, skal årsagen findes et andet sted. Nemlig i dynamikkerne i det sociale fællesskab. Typisk er mobning et udtryk for, at et socialt fællesskab mangler noget positivt at samles om. I stedet træder en psykologisk mekanisme i gang: Der skabes et udstødelsesfællesskab, hvor der skelnes mellem os og dem ved at definere, hvem der er med, og hvem der ikke er med.
Hvad der afgør, hvem der bliver mobbet, varierer fra fællesskab til fællesskab. Fordi sammenhænge, mennesker og dermed sociale fællesskaber er forskellige, varierer det på tværs af kontekster, hvad man bliver mobbet med, og hvad der umiddelbart opfattes som årsagen. I nogle fællesskaber kan man blive opfattet som dygtig og arbejdsom, mens man i andre fællesskaber opfattes som en stræber eller nørd. Her er der ikke forskel på, hvordan det enkelte menneske er, men der er forskel på, hvordan det opfattes og fremstilles i fællesskabet.
Når mobning opfattes som noget, der stammer fra uhensigtsmæssige gruppedynamikker og ikke fra enkeltindivider, betyder det, at alle potentielt kan ende i en situation, hvor de mobber andre – ligesom det er noget, der kan ramme alle, da man ikke kan sige noget almengyldigt om, hvem der bliver mobbet.
Konsekvenser af mobning
Mobning formes efter mennesker og kontekst og kan derfor tage sig ud på uendeligt mange måder, men kan overordnet falde indenfor fem kategorier: Fysisk, verbal, social, digital og seksuel mobning.
Som menneske har vi brug for at høre til, føle os som en del af fællesskabet og blive anerkendt og set. Vi er sociale væsner og har et iboende behov for at knytte os til andre. Faktisk er det en evolutionær overlevelsesstrategi at tilhøre en gruppe. Hvis man holdes udenfor, udstødes af gruppen eller på anden vis oplever mobning er det derfor ikke så underligt, at det kan have vidtrækkende konsekvenser både socialt, fysisk og psykisk.
Sociale konsekvenser kan være, at man…
- kæmper med ensomhed
- har problemer med at sige fra, mærke efter og sætte grænser
- isolerer sig socialt – fordi man udelukkes eller selv holder andre på afstand
- har svært ved at indgå i (nye) sociale relationer både i konteksten, hvor mobningen foregår, men også generelt i ens liv
- har øget risiko for at indgå i uhensigtsmæssige relationer, hvor ens grænser overskrides
Fysiske konsekvenser kan komme til udtryk ved…
- ondt i maven
- anspændthed i kroppen
- hovedpine
- problemer med at falde i søvn og forringet søvnkvalitet
- udmattelse og mangel på energi
- øget risiko for at udvikle symptomer på hjertekarsygdomme
Psykiske konsekvenser kan være…
- en følelse af ikke at være god nok eller utilstrækkelig
- selvværdstab og skam
- nedbrudt selvopfattelse og et negativt selvbillede
- koncentrationsproblemer og risiko for indlæringsvanskeligheder
- selvkritik og selvhad
- forhøjet risiko for selvskade
- nedbrydning af livsmod og forhøjet risiko for selvmordstanker og selvmord
- øget risiko for at udvikle angst, depression, stress og PTSD
Selvom mennesker har forskellige grader af sårbarhed, robusthed og modstandskraft, har alle mennesker brug for at blive inkluderet og accepteret i fællesskabet. Derfor er det de allerfærreste – hvis nogen overhovedet – der over tid vil kunne stå imod mobningens konsekvenser.
5 forskellige typer mobning
De fem typer er ikke gensidigt udelukkende, så man kan opleve flere typer mobning parallelt.
Uanset hvilken type man oplever, er der ingen tvivl om, at det er voldsomt at blive udsat for og kan have alvorlige konsekvenser.
Hvad kan man gøre?
Mange der oplever eller har oplevet mobning skammer sig over det og føler skyld. Derfor er mange også tilbøjelige til at gå med det selv, fordi det er for skamfuldt og sårbart at dele. Men den bedste måde at få skammen til at slippe sit greb er at dele det, der er skamfuldt og svært. Om man taler med familie, venner eller en psykolog er egentlig ikke så vigtigt – det vigtige er, at man taler om det. For nogle er det nok at snakke med sin kæreste eller en god ven, mens det for andre kan give et frirum at tale med en psykolog.
At sige tingene højt og snakke om det hele i sammenhæng kan desuden bidrage til et overblik og en forståelse af, hvad der er sket. Og måske hvordan det har fangearme ind i resten af ens liv. Har du oplevet det og ønsker støtte og hjælp til at håndtere eller bearbejde mobningen og dens konsekvenser, kan det være en god idé at snakke med en psykolog fra Det Sunde Sind. Vi kan hjælpe dig med sætte ord på dine følelser, oplevelser og hele et forvrænget selvbillede.