Hvordan genkender man psykisk vold?

Psykisk vold
10 tegn på, at du er i en usund relation, og hvordan du slipper fri af volden

Psykisk vold kan være usynlig for omverdenen – og nogle gange også for den, der udsættes for det. Selvom den psykiske vold ikke efterlader blå mærker, kan det være mindst lige så ødelæggende som fysisk vold. Lær de skjulte tegn at kende, så du kan genkende volden og finde vejen ud.

Hvad er psykisk vold?

Mens fysisk vold er forholdsvist nemt at definere, er den psykiske vold mere kompleks. Hvor fysisk vold kan være et enkeltstående tilfælde, er den psykiske vold et mønster af adfærd, der isoleret set kan virke uskyldigt.

F.eks. har de fleste oplevet, at man selv eller ens partner får sagt noget ubehageligt til den anden, man senere fortryder. Det er – om end beklageligt – ganske normalt. Det voldelige aspekt opstår, når man intentionelt og vedvarende har en adfærd, hvor man på bekostning af den anden forsøger at manipulere eller kontrollere ham eller hende for egen vindings skyld.

Psykisk vold dækker derfor over alle de ikke-fysiske måder, hvor man skader, skræmmer eller krænker andre eller styrer eller dominerer andre på baggrund af en bagvedliggende magt eller trussel.

Direkte og indirekte psykisk vold

Psykisk vold kan være direkte eller indirekte:

Den direkte psykiske vold foregår åbent og kan inkludere trusler, ydmygelse og nedsættende kommentarer som f.eks. ’Hvis du ikke holder kæft, slår jeg dig’ eller ’Hvis du går fra mig, begår jeg selvmord’.
Den indirekte psykiske vold foregår mere subtilt. Den indirekte trussel kan både ligge i en intern henvisning til tidligere ubehagelige episoder, i et blik, en tone i stemmen eller i kropssproget. Derfor kan den indirekte trussel være usynlig for udenforstående. F.eks. ’Det var for sjov – du er alt for følsom’ eller ’Vi skulle hygge os i dag, skulle vi ikke?’.

Vidste du…
At psykisk vold anerkendes på lige fod med fysisk vold og har været ulovligt siden 2019?

10 tegn på psykisk vold

Kontrol

Den kontrollerende adfærd kommer typisk til udtryk ved, at den ene forsøger at bestemme over, holder øje med eller sætter rammerne for det liv, den anden lever. Man kan føle, man altid skal stå til regnskab og afrapportere og udspørges, når man kommer hjem.

Eksempler på kontrol kan være, at ens partner:

Forsøger at bestemme, hvem man må se, og hvad man må lave.
Dikterer, hvad for noget tøj, man må have på, eller hvad man må spise.
Tjekker ens telefon, sociale medier eller overvåger en vha. GPS-trackere.

Kontrolelementet er meget gennemsyrende for den psykiske vold og kommer derfor også til udtryk ved de andre tegn.

Ulige magtbalance

En ulige magtbalance kendetegnes ved, at den ene forsøget at få kontrol og derved magt over den anden. Samtidig vil den anden typisk i større eller mindre grad underkaste sig i forsøget på at undgå konflikt og ønsket om at opnå ro i forholdet.

Ved en ulige magtbalance, kan man f.eks. opleve, at man:

bliver mødt af vrede, hvis man ikke bøjer af og bakker op om den anden ved uenigheder.
føler sig utryg ved at dele sine bekymringer af frygt for den andens reaktion.
ikke bliver hørt eller respekteret, når man deler sine følelser, holdninger eller valg.

Isolation

Dækker over, at man direkte eller indirekte begrænses i sine sociale relationer. Isolationen gør, at man gradvist bliver mere alene og derved bliver mere afhængig af den anden.

Isolation kan f.eks. være, at:

Din partner forbyder dig at se bestemte personer.
Han/hun taler dårligt om dine venner og familie for at manipulere med din opfattelse af dem.
Du selv trækker dig, fordi du skammer dig eller forsøger at undgå konflikter med din partner.

Isolation er meget skadeligt, da det er typisk i sammenligningen med andre og i mødet med deres reaktion, at man bliver klar over, at det, man oplever, er forkert.

Gaslighting

Gaslighting er en af de mest subtile former for manipulation, hvor den anden benægter, at det, man oplever, er rigtigt. Det får en til at tvivle på sig selv, sine oplevelser, virkelighedsopfattelse, hukommelse og dømmekraft. Læs mere om gaslighting her.

Tvivl

Den psykiske volds subtile karakter gør, at mange begynder at tvivle på ting, man normalt ikke ville tvivle på. F.eks. en tvivl på, om det man føler, oplever eller synes er rigtigt, når man gentagende gange får at vide, at man tager fejl, husker forkert, er for følsom, etc.

Nedgørelse

Dækker over adfærd, der forsøger at få den anden til at føle sig lille, uvigtig eller uværdig. Det kan f.eks. være ved systematisk at ignorere den anden, ved at straffe den anden med tavshed, ved konsekvent ikke at overholde aftaler eller ved at have en nedladende og kritiserende attitude overfor den anden og det, der er vigtigt for vedkommende.

Degraderende og ydmygende adfærd

Dækker over alt, der har til hensigt at krænke eller såre den anden. F.eks. ’Ingen kan holde dig ud’ eller ’Du burde aldrig være født’.

Det kan også dække over at hænge en ud, latterliggøre en foran andre eller ved at presse en til at gøre noget, man synes er ydmygende.

Manipulation

Manipulation er et forsøg på at kontrollere en anden ved at presse eller påvirke vedkommende til at gøre det, man selv ønsker – uanset om det er fordelagtigt for den anden eller ej. I et psykisk voldeligt forhold kommer manipulationen ofte til udtryk ved at partneren skiftevis idealiserer og devaluerer;

Idealisering: Man sættes på en piedestal, hvor man fremstilles som perfekt og fejlfri.
Devaluering: Alt, hvad man gør, siger og føler er forkert eller utilstrækkeligt og opfattes som kilden til al dårligdom i forholdet.

Udadreagerende jalousi

Jalousi er en almenmenneskelig følelse, men hvis den bruges til at styre og kontrollere andre, er det psykisk vold. Det kan f.eks. bruges som en legitimering af, at man bebrejder eller straffer den anden enten på baggrund af gamle hændelser – også fra tidligere forhold – eller slet og ret på anklager på baggrund af egen usikkerhed og (ubegrundet) mistro.

Kan blive værre og tydeligere med tiden

Psykisk vold starter ofte med små grænseovertrædelser, men eskalerer over tid. Når ens grænser rykkes gradvist, kan det være svært at se, hvor galt det er gået. Det gør, at man over tid mister forbindelsen til sig selv, sine grænser og behov.

Hvem bliver udsat for psykisk vold?

Det korte svar er, at alle kan blive ramt af psykisk vold. Det sker ofte i parforholdet, men kan også udspille sig i andre nære relationer, på arbejdspladsen eller i andre sociale sammenhænge.

Ofrene for psykisk vold har ikke en bestemt alder og tæller både børn, unge og voksne.

Jeg er eller har været i et psykisk voldeligt forhold – hvad gør jeg nu?

Det første skridt er at erkende, at du er blevet eller bliver udsat for psykisk vold. For at kunne forstå og i mange tilfælde overbevise sig selv om det, er det vigtig at få information og viden om psykisk vold, så man kan genkende det.

Næste skridt vil ofte være at opsøge professionel hjælp, uanset om du ikke er i det psykisk voldelige forhold længere, eller om du fortsat er i det psykisk voldelige forhold.

En psykolog kan hjælpe på en lang række områder. F.eks. vil en psykolog hos Det Sunde Sind kunne hjælpe dig med, at:

få en forståelsesramme for, hvad du bliver eller er blevet udsat for.
bearbejde det, du har oplevet.
kunne mærke dig selv og dine egne behov igen.
undersøge, hvad der gik galt, så du ikke havner i et lignende forhold igen.
genopbygge din selvfølelse og lære dig at sætte sunde grænser.
arbejde med frygten for at blive forladt.

At være udsat for psykisk vold er ofte meget ensomt – men det behøver vejen ud af volden ikke at være. Uanset hvor du befinder dig i din proces, kan det være en stor hjælp at tale med nogen om det.