Angst kendetegner den subjektive opfattelse af frygt eller bekymring over en specifik eller fremtidig situation. Selvom angst er en naturlig reaktion, kan det for nogle medføre alvorlige symptomer og blive en uoverskuelig faktor i hverdagen. Vi anbefaler, at du bestiller en tid hos Det Sunde Sinds autoriserede psykolog Iben Larissa Jørgensen, da hun har indgående kendskab til angstproblematikker og erfaring med at behandle disse og dermed fremme mental trivsel.
Hvad er angst?
Evnen til at mærke angst og frygt er en naturlig overlevelsesmekanisme og reaktion, som gør mennesker i stand til at handle instinktivt i farlige situationer. Frygt aktiverer det sympatiske nervesystem, som sætter kroppen i alarmberedskab. Fra et evolutionært synspunkt gør alarmsystemet mennesker parate til enten at flygte eller kæmpe imod det, som truer.
Kroppens alarmberedskab kan aktiveres af forskellige situationer i hverdagen, og hvor meget den enkelte reagerer på bestemte situationer er helt individuelt. Angst har endda positive egenskaber i kontrollerede mængder, idet den motiverer og hjælper den enkelte med f.eks. at præstere eller at holde fokus i vigtige situationer.
Når man lider af angst, er der typisk fire komponenter, som indvirker på hinanden:
- Subjektive tanker og forestillinger
- Kropslige reaktioner
- Følelser
- Handlinger og adfærd
En person kan eksempelvis opleve angst i forbindelse med en præsentation på sit arbejde. Tanken om præsentationen leder til frygt for, at noget går galt. Følelsen af frygt efterfølges af en kropslig reaktion som hjertebanken, og man får lyst til at handle på frygten ved f.eks. at undgå præsentationer fremover.
De fire komponenter kan altså forstærke hinanden og bekræfte den enkelte i, at der er en grund til at være angst. Ved behandling af angst hos en psykolog kan man arbejde med negative og uhensigtsmæssige tankemønstre, som påvirker den enkeltes adfærd.
Hvornår er behandling for angst en god idé?
For nogle mennesker matcher den naturlige angstreaktion ikke den reelle fare, og der er tale om en slags falsk alarm. Det vil sige, at man reagerer med angst i situationer eller på ting, der normalvis ikke burde udløse angst.
Når der er behov for behandling af angst, er tilstanden forbundet med mere intense psykiske eller kropslige symptomer, som kan hæmme den enkeltes livsudfoldelse. Man vil typisk undgå bestemte ting eller situationer eller undervurdere egne ressourcer til at håndtere udfordringer.
Følelsen af, at man ikke selv kan håndtere sin angst, kan føre til negative og selvkritiske tankemønstre. Lavt selvværd eller symptomer på depression kan være følger af den uhåndterlighed og ukontrollerbarhed, som angsten medfører.
Angst kan være en uoverskuelig udfordring eller komponent i hverdagen, som kan være svær at håndtere selv. Med behandling hos en psykolog kan man opnå redskaber og viden, så det bliver nemmere at håndtere og dæmpe angsten.
Årsager til angst
Der kan være mange årsager til udvikling af angst. Der ses dog en arvelig faktor i forbindelse med udviklingen af angst, ligesom den enkeltes opvækst og miljø samt større livsændringer og -oplevelser kan have indflydelse.
Specielt kan livsbegivenheder forbundet med stress og traumer påvirke og skabe en øget risiko for udvikling af angst, ligesom disse også kan være med til at holde en eksisterende angstlidelse ved lige. Dette kan dreje sig om nyligt oplevede hændelser, men det kan også dreje sig om oplevelser eller traumatiske hændelser, som ligger længere tilbage i den enkeltes livshistorie.
Typer af angst
Der findes mange forskellige typer af angst, som kan variere både i omfang og i sværhedsgrad. Det er helt normalt at opleve symptomer på flere forskellige typer af angst. I følgende afsnit gennemgås de mest almindelige angstlidelser.
Socialfobi og socialangst
Socialfobi er en psykisk lidelse og en mere ekstrem variant af det, man kalder socialangst. Ved socialfobi frygter man ofte den måde, som kroppen fysisk reagerer på, når man f.eks. skal præstere foran andre. Typiske symptomer er:
- Rødmen – ansigtet ’blusser op’
- Rysten på hænderne eller i knæene
- Sveden, f.eks. under arme eller i håndfladerne
- Kvalme
Socialangst er karakteriseret ved følelsen af angst i situationer, som involverer andre mennesker, og denne nervøsitet kan opstå både inden, i eller efter samværet med andre. Det kan dreje sig om nervøsitet for at være i centrum for andres opmærksomhed, for gøre noget pinligt, for at blive iagttaget eller for at blive set ned på af andre.
Når man undgår situationer, som udløser tegn på nervøsitet eller ovenstående symptomer, kaldes det at have en sikkerhedssøgende adfærd. Dette kan være ved brug af dækkende make-up eller frisure, ved at tale mindre og dermed undgå at vække opsigt eller ved indtagelse af beroligende medicin for at dulme nerverne.
Sikkerhedssøgende adfærd vil måske gøre, at man her og nu undgår en angstreaktion, men på sigt kan det være enormt begrænsende for udfoldelse af egne evner. Det er derfor vigtigt at få aflært sin sikkerhedsadfærd og indtage en mere accepterende indstilling over for de frygtede reaktioner.
Præstationsangst
Præstationsangst kendetegner angsten for ikke at kunne præstere i bestemte situationer eller helt generelt. Præstationsangst indebærer nervøsitet og angst i forbindelse med at skulle præstere foran andre, og har derfor en del tilfælles med socialangst og socialfobi.
Symptomer på præstationsangst indebærer bl.a.
- Hjertebanken og rysten i kroppen
- Åndenød
- Rødmen og sveden
- Usammenhængende tanker omkring ens præstation, f.eks. at man ikke kan huske, hvad man skal sige eller gøre
Biologisk set er en mild præstationsangst en positiv evne hos mennesker som bidrager til, at man kan performe bedre og være mere fokuseret i vigtige situationer. Ved præstationsangst kan bekymringen og frygten dog blive destruktiv og fylde både inden og under selve præstationen.
En psykolog kan hjælpe den enkelte med at ændre på eller håndtere de negative tankemønstre, som fører til forventnings- og præstationsangst.
Panikangst
Lider man af panikangst, kan man opleve at rammes af pludselige og voldsomme angstanfald. Angstanfaldet kan både komme ud af det blå eller som følge af en periode med forøget stress eller oplevede traumer. Mange oplever, at angstanfaldet medfører en dødsangst i øjeblikket samt følgende pludseligt indtræffende symptomer:
- Hjertebanken og rysten i hænder eller kroppen
- Kvælningsfornemmelse og trykken for brystet
- Mundtørhed og vejrtrækningsbesvær
- Uro i maven og kvalme
- Svimmelhed og sovende fornemmelser i kroppen
- En følelse af uvirkelighed samt at man mister kontrollen
Panikangst kan være meget invaliderende, idet man kan blive angst for at besøge bestemte steder eller opleve bestemte ting, som tidligere har udløst et angstanfald. Dette øger samtidig risikoen for et nyt anfald, idet der skabes en forventningsangst inden den pågældende situation.
Behandling af panikangst hos en psykolog er gavnligt for mange, idet psykologen kan hjælpe med at afhjælpe angstanfald og følgevirkningerne af disse.
Agorafobi
Agorafobi er kendetegnet ved angst for at færdes udenfor hjemmet. Steder med store menneskemængder, gågader, indkøbscentre og offentlige transportmidler opleves pludselig som usikre “zoner”, man så vidt muligt prøver at undgå. Symptomer på agorafobi kan være katastrofetanker eller frygten for, at man pludseligt falder om et offentligt sted, hvor ingen vil hjælpe.
Hvis du lider af agorafobi, vil du ofte prøve at undgå angstfremkaldende situationer. Dette kan let føre til en negativ spiral, hvor isolationen i hjemmet bliver mere og mere udpræget og forhindrer et velfungerende studie- eller arbejdsliv. Behandling hos en psykolog kan derfor være gavnlig for at undgå, at angstlidelsen bliver kronisk.
Generaliseret angst
Generaliseret angst er en angstlidelse, hvor den enkelte oplever at bekymre sig i en særlig høj grad. Bekymring og anspændthed samt ængstelse og uro er følelser, som vil være tilstede i kroppen i normale hverdagssituationer. Bekymringerne kan subjektivt opfattes som hjælpsomme eller hensigtsmæssige, og omhandle egen eller andres sikkerhed, velbefindende og fremtid.
Den konstante bekymring medfører ofte “en kort lunte” samt forringet livskvalitet og søvnrytme pga. det øgede niveau af anspændthed eller rastløshed. Gennem terapi er det muligt at reducere intensiteten af bekymring, så denne ikke opleves som destruktiv for den enkeltes velbefindende og koncentrationsevne.
Sygdomsangst
Sygdomsangst, også kaldet hypokondri eller helbredsangst, er en angstlidelse, som karakteriseres ved en overdrevet frygt for at blive syg eller for, at der er noget galt med ens fysiske helbred.
Man oplever en vedvarende opslugthed af frygt for at have én eller flere alvorlige fysiske sygdomme. Ens tanker cirkulerer om ens helbred, og når man oplever naturlige kropslige fornemmelser, kan de tolkes som tegn på sygdom – dette kan føre til overbekymring og angst. Der er ofte tale om en ond cirkel, som kan være svær at rumme og bryde, hvorfor hjælp hos en psykolog er gavnligt for mange.
Enkelfobier
En enkeltfobi er karakteriseret ved, at specifikke ting, situationer eller genstande udløser en intens følelse af angst. Mange med enkeltfobier forsøger at undgå at udsætte sig selv for disse, da mødet med situationen eller genstanden kan fremprovokere et panikanfald. Eksempler på enkeltfobier kan være frygt for:
- Højde og/eller fly
- Insekter og dyr
- Læger- og tandlæger
- Mørke og lukkede rum
- Nåleskræk og blod
- Bakterier og smitte
Ved behandling hos en psykolog kan man få hjælp til at undgå, at angst for bestemte ting eller situationer kommer til at blive en domminerende faktor i hverdagen samt få hjælp, så ens fobi bedres.
Posttraumatisk stresssyndrom (PTSD)
Posttraumatisk stresssyndrom, også kaldet PTSD, kan opstå hos personer, der har været ude for en psykologisk traumatisk oplevelse. Panikanfald og generaliseret angst ses typisk som følgevirkninger af traumet. Du kan læse mere om behandling af PTSD og psykiske traumer her.
Tvangstanker og -handlinger (OCD)
“Obessive Compulsive Disorder”, kaldet OCD, er en angstlidelse karakteriseret ved indtrængende tvangstanker som f.eks. tilbagevendende eller uønskede billeder, tanker eller idéer. Mange med OCD prøver at neutralisere eller “rette op på” deres ubehag ved diverse, gentagende tvangshandlinger. Du kan læse mere om behandling af OCD her.
Body Dysmorphic Disorder (BDD)
BDD, på dansk også kaldes dysmorfofobi, er en lidelse karakteriseret ved en overdreven opmærksomhed på eget udseende. Man oplever at have et forvrænget billede af egen krop samt at have fokus på bestemte områder af kroppen, som man er utilfreds med. Alle kropsområder kan hos personer med BDD opfattes som f.eks. forkerte eller asymmetriske.
Bekymringer om eget udseende kan føre til tvangshandlinger, f.eks. at tjekke sig i spejlet mange gange om dagen. Der kan også forekomme mere mentale tvangshandlinger og bekymringer, f.eks. i sammenligningen med andres udseende. Der ses derfor en del fællesnævnere med OCD.
Hvordan kan du selv forebygge angst?
Her er 4 gode råd til at forebygge og dæmpe din angst samt forbedre din mentale sundhed.
1. Forsøg at minimere din bekymringstid
Dette kan være lettere sagt end gjort. Det kan dog hjælpe at tænke på de gange, hvor man har bekymret sig uhensigtsmæssigt over noget, som viste sig ikke at være så slemt. Fortæl dig selv, at det ikke hjælper at foregribe en trusselssituation og bekymre sig om den. For ofte ved man slet ikke, om dét man bekymrer sig om, faktisk er rigtigt.
2. Undgå stress i hverdagen
Hvis man er stresset, er kroppen allerede i alarmberedskab, hvilket øger éns modtagelighed i forhold til at opleve, forstærke eller udvikle angst. Tænk derfor over at skabe en god balance i hverdagen, hvor du undgår unødig stress.
En god søvnrytme, sund, varieret kost og gode motionsvaner er gode råd til forebyggelse af stress. Det er ligeledes vigtigt at være opmærksom på de faktorer, som virker stressende samt huske at gøre de ting, som virker gavnlige for den enkeltes humør og velvære. Læs mere om håndtering af stress her.
3. Mindfulness som forebyggelse af angst
Mindfulness er en teknik, som kan hjælpe den enkelte med at finde roen til fokus og fordybelse samt slippe uhensigtsmæssige tanker. Ved at træne sit nærvær i nuet bliver det nemmere at slippe indskydende, angstfulde tanker og overbekymring.
Det kan derudover være gavnligt at træne sit fokus på åndedrættet i forbindelse med panikangst og hyperventilation. Øv dig derfor i at tage lange, dybe åndedrag helt ned i maven, hvis du mærker angst. Husk også på, at et angstanfald aldrig varer evigt og går over igen.
4. Tal med dine nærmeste om din angst
Angst kan være ubehageligt at tale om, og mange frygter måske, at andre ikke kan forstå, hvor hæmmende angsten egentlig kan være for dem. Det er alligevel en god idé at være åben omkring sin angstlidelse. Fortæl dine nærmeste om dine tanker. På den måde kan familie eller venner både være med til at støtte dig samt udfordre dine irrationelle eller urealistiske tanker, når de tager overhånd.
Behandling af angst hos Det Sunde Sinds psykologer
Hvis du oplever, at du ikke selv er i stand til at tackle din angst, er det en god idé at tale med en psykolog. Selvom en angstlidelse kan føles meget overvældende og overskygge det gode i tilværelsen, kan man opnå gode resultater ved behandling og terapi.
Psykologerne hos Det Sunde Sind er alle uddannede og erfarne psykologer, som garanterer empirisk funderede behandlingsmetoder og -teknikker, der er tilpasset dine behov. En metode, som har vist sig at være særligt effektiv til behandling af angst, er kognitiv adfærdsterapi.
Denne behandling fokuserer på at udfordre eller ændre klientens forhold til de uhensigtsmæssige tanker, som skaber angst (heraf kognitiv), samt at overvinde undgåelsesadfærd (heraf adfærdsterapi). På denne måde påvirkes og forbedres de kropslige og følelsesmæssige konsekvenser af angst.
Med behandling hos en psykolog kan du opnå hjælp og viden, så du undgår unødigt at vedligeholde din angst. Derudover opnår du brugbare teknikker og redskaber, som du kan implementere for at styrke din trivsel i hverdagen.
Yderligere information: