Er min forælder følelsesmæssigt umoden?
En tjekliste. Lindsay Gibson har lavet en tjekliste til at undersøge, om ens forælder er følelsesmæssigt umoden. Genkender man bare et af udsagnene, er der sandsynlighed for, at man har en følelsesmæssigt umoden forælder. Oplever du, at din forælder…
Hvorfor bliver man følelsesmæssigt umoden?
Følelsesmæssig umodenhed har typisk rod i en barndom med forældre, der hverken rummer, anerkender eller hjælper en med at håndtere ens dybe følelser. For at blive accepteret og passe ind i sin familie bliver man tvunget til at lukke ned for dele af sig selv, hvilket hæmmer ens mulighed for at udvikle sig til et følelsesmæssigt modent menneske.
Er umodenheden et personlighedstræk eller et enkeltstående tilfælde?
Under stort pres kan alle mennesker miste besindelsen og agere følelsesmæssigt umodent. Det afgørende er, om det er ens normale opførsel, så der er et mønster for en, eller om det er enkeltstående tilfælde, der sker sjældent.
En væsentlig forskel er desuden, om man selv reflekterer over sin opførsel efterfølgende. Mens følelsesmæssigt umodne mennesker slet ikke tænker over deres opførsel eller indvirken på andre, vil følelsesmæssigt modne mennesker typisk genspille scenariet og slå sig selv i hovedet.
De fire typer følelsesmæssigt umodne forældre
Den følelsesmæssige umodenhed kan komme til udtryk på fire forskellige måder, der dog alle har det til fælles, at de ikke formår at få deres børn til at føle sig set følelsesmæssigt
| Den følelsesladede | Den målrettede | Den passive | Den afvisende |
|---|---|---|---|
| Er især styret af sine følelser og store følelsesmæssige udsving | Er især styret af sine ambitioner om, at alt skal være perfekt | Er især styret af at undgå konflikter og følelsesfulde situationer for enhver pris | Er især styret af manglende interesse i og tolerance overfor andres følelser |
| Tænker ikke på barnets behov, men forventer selv at blive beroliget og trøstet af barnet | Ser sit barn som en spejling af sig selv og tager ikke højde for barnets ønsker og behov | Kan være kærlig overfor sit barn, men hverken beskytter eller forsvarer det | Synes, at barnet kun er til besvær og ønsker ikke at være tæt med det hverken fysisk eller psykisk |
| Ser sig selv som et offer, som andre bør hjælpe | Ser sig selv som en, der tager hånd om og fikser ting | Ser sig selv som afslappet og behagelig | Ser sig selv som uafhængig af andre |
| Lader som om og føler, at det altid er andre, der bestemmer, mens de selv er uden ansvar | Ser sig selv som den, der bestemmer – og foretrækker det sådan, da de bedst kender vejen til målet | Trækker sig og lader andre – ofte en dominerende partner – bestemme, så de ikke selv fremstår som den onde | Er ikke lydhør overfor andre og bestemmer ved bl.a. at håner og affærdiger andre |
Det er muligt at besidde karaktertræk fra mere end en type, ligesom ens type kan variere afhængigt af situationen eller graden af følelsesmæssig belastning.
Hvad er følelsesmæssigt omsorgssvigt?
Mens det fysiske omsorgssvigt karakteriseres ved, hvad ens forældre har gjort, er det følelsesmæssige omsorgssvigt karakteriser ved det, ens forældre ikke har gjort: At de ikke har set, anerkendt eller rummet deres børns behov, og derfor på et følelsesmæssigt plan har svigtet ved ikke at give barnet det, det har brug for.
Som barn af en følelsesmæssigt umoden forælder, er det det følelsesmæssige omsorgssvigt, man har oplevet. Netop fordi det på mange måder er usynligt, kan det for mange være svært at sætte fingeren på, hvad der helt præcis var forkert eller overhovedet at forstå, hvor alvorligt et svigt man har været udsat for.
Er man opvokset i en familie med følelsesmæssigt umodne forældre, har den følelsesmæssige intimitet været fraværende At have følelsesmæssig intimitet betyder, at man føler, der er en, der altid er i ens ringhjørne. At man har et menneske i sit liv, der er der for en, som lytter til en uden fordømmelse, og som man føler sig fuldstændig tryg med. At man kan være sig selv og bliver set, som den man virkelig er. Alt sammen noget, man, som det sociale væsen mennesker er, har brug for.
Ensomhedens smerte – svigtets konsekvenser
Uanset om ens forældres følelsesmæssige umodenhed kommer til udtryk i mild eller svær grad, er resultatet det samme: At man ikke føler sig set som den, man er. Tværtimod føler man sig følelsesmæssigt ensom, da man ikke kan forvente, at andre tager sig af ens behov eller forsøger at trøste eller hjælpe en.
I en familie med følelsesmæssigt umodne forældre, er ens dyrekøbte erfaring, at man ikke får følelsesmæssig kontakt eller støtte, hvis man giver udtryk for sine behov. Børnelærdommen er, at ens følelsesmæssige behov ikke er vigtige, og at andres behov altid kommer først. Man lærer at tvivle på sig selv, sine behov, sine grænser, om man er værd at elske og sine rettigheder. Man kan have en følelse af, at så længe alt ser okay ud på overfladen, har man ikke noget at brokke sig over. For netop facaden var det vigtige i ens barndomshjem.
Min forælder er følelsesmæssigt umoden – hvad nu?
Den bedste måde at sikre sig mod at gentage de dårlige mønstre, man har med sig fra barndommen, er ved at arbejde med dem og den smertelige virkelighed, man har forsøgt at beskytte sig imod: At man har oplevet følelsesmæssigt omsorgssvigt, og at ens forældre ikke har formået at give en det, man har brug for.
Det kan være en lang og smertelig proces, som kan være svær at påbegynde, fordi det kan virke omsiggribende og uoverkommeligt. Det kan hjælpe at se på det som en proces, hvor man – f.eks. med hjælp fra en psykolog – bryder noget, der ellers er for stort til at sluge, ned i mindre dele. Ved at forsøger at forstå og forholde sig til det, man har oplevet, kan man bedre tage det ind og fordøje det. På den måde kan man gradvist gøre det til en del af sin historie, uden at man lader det dominere sin nutid og fremtid.
Vil du gerne blive klogere på, hvad du kan gøre for at frigøre dig af fortidens lænker som voksent barn af en følelsesmæssigt umoden forælder, kan du læse mere her.