Hvad er gaslighting?
Hvis du ønsker hjælp efter at være blevet udsat for gaslighting, anbefaler vi, at du bestiller tid hos vores autoriserede psykolog Iben Jørgensen, som har specialiseret sig indenfor dette emne.
Gaslighting er en stilfærdig, subtil og skjult manipulationsteknik. Nogen forsøger at manipulere med ens virkelighedsopfattelse ved at skabe usikkerhed omkring ens hukommelse, følelser og tanker.
Ved gaslighting bliver der sået et frø af tvivl om egen selvværd, selvtillid og selvforståelse. Når man over tid udsættes for gaslighting vokser frøet sig større og større. Der bliver pillet ved ens indre kompas samt tilliden til, at man kan stole på det. Man kan derfor få sværere ved at mærke efter, tage beslutninger og lytte til sig selv.
Der er altså ikke tale om en enkeltstående handling. Det er en proces, der sker over en periode, hvor den, der gaslighter på forskellig vis får en til at tvivle på sig selv.
Det kan være svært at sætte fingeren på, hvad der helt præcist sker, og hvad der egentlig er galt. Det kan derfor også være svært at forklare andre, hvad der foregår, og hvorfor det føles forkert. Men man kan typisk bare mærke, at noget er off.
Selvom gaslighting oftest finder sted i parforhold, kan man også opleve det i andre relationer. For eksempel på arbejdspladser fra chefer, eller i familierelationer fra forældre.
Hvem bliver gaslightet?
I princippet kan alle risikere at blive udsat for gaslighting. Det skyldes, at vi som mennesker er sociale væsner, der tillægger andre menneskers mening værdi. Særligt hvis det er mennesker, der betyder meget for os. Har vi tillid til den anden eller føler os afhængig af vedkommende, tillægges deres holdninger og ord over tid større og større vægt. Samtidig med at vores egen mavefornemmelse og intuition skubbes til side.
Hvem bruger gaslighting?
Gaslighting opleves ofte fra mennesker med en personlighedsforstyrrelse, psykopater og narcissister.
Vedkommende vil typisk kun udsætte sit offer for gaslighting, når de er alene, og opføre sig normalt når andre er til stede.
Det kan både få en til at betvivle sin egen oplevelse, men kan også gøre, at man er bange for, at andre ikke vil tro på en.
4 forskellige typer gaslighting
Gaslighting kan komme til udtryk på adskillige måder, men de fleste former for gaslighting falder inden for fire overordnede områder
Er gaslighting en bevidst handling?
Mange tror fejlagtigt, at gaslighting altid er en bevidst handling. Det kan det godt være, men ofte kan gaslighting også foregå ubevidst.
Ved bevidst gaslighting forsøger vedkommende at få kontrol og magt over andre, hvor han eller hun er klar over, hvad den anden udsættes for.
Ved ubevidst gaslighting er vedkommende ikke selv klar over, hvad de gør. Ofte er det tillært som en overlevelsesstrategi i løbet af barndommen.
At man ikke er klar over, at man gaslighter, er aldrig en undskyldning. Gaslighting er – bevidst som ubevidst – altid uacceptabelt.
Vidste du…
…at begrebet ’gaslighting’ stammer fra en amerikansk film fra 1944? Filmen skildrer en mand der gennem systematisk manipulation får sin hustru til at tvivle på sin virkelighedsopfattelse og forsøger at få hende til at tro, at hun er ved at blive skør.
Hvilke konsekvenser har gaslighting?
Gaslighting gennem længere tid nedbryder tilliden til selvet, sanserne og virkelighedsopfattelsen. Det har fangearme ind i ens psykiske velvære, fysiske helbred og ens sociale liv. Som offer for gaslighting kan man opleve…
- Mistillid til egen virkelighedsopfattelse, herunder tvivl på om man kan stole på sine tanker, følelser og hukommelse
- At man mister sig selv og gradvist inkorporerer den falske virkelighed, man præsenteres for
- Lavt selvværd
- Øget alarmberedskab og hyperopmærksomhed i sociale situationer af frygt for konsekvenserne, hvis man træder ved siden af
- Magtesløshed og handlingslammelse
- Ensomhed og – mere eller mindre frivillig – isolation fra venner og familie
- Psykiske følgevirkninger som angst, depression eller PTSD
- Udfordringer med at sige fra og sætte grænser
- Selvmordstanker
- Manglende tillid til andre mennesker generelt
10 tegn på, at du er udsat for gaslighting
Er du i tvivl, om du bliver udsat for gaslighting? Så kan det være hjælpsomt at være opmærksom på, om du oplever en eller flere af følgende ting. Du…
- bliver usikker på, om du kan stole på dine sanser og det, du oplever, fordi du igen og igen får at vide, at det, du har set, hørt eller følt, ikke er rigtigt.
- forkaster din egen oplevelse og accepterer det verdensbillede, din partner præsenterer dig for – også selvom du inderst inde godt ved, det ikke er rigtigt.
- bliver i tvivl, om det er okay at føle det, du gør, fordi din partner siger, du er sart, nærtagende eller skaber drama.
- er forvirret, desorienteret og oprigtigt begynder at tro, at der er noget galt med dig, at du overreagerer eller ikke er til at stole på.
- forgæves forsøger at forklare din partner, hvad du føler, men bliver afvist og får at vide, at du er urimelig.
- begynder at tvivle på, om du opfatter verden anderledes end alle andre, fordi din partner står så stejlt på, at hans eller hendes opfattelse er den rigtige.
- påtager dig ansvaret for din partners dårlige opførsel og lader dig overtale til, at noget, der er problematisk eller grænseoverskridende, er okay.
- føler dig som en skygge af den, du engang var, og bliver skuffet over og har svært ved at genkende dig selv.
- har en fornemmelse af at gå på æggeskaller, og holder igen med at give udtryk for dine følelser eller holdninger for at undgå konflikter.
- har svært ved at mærke dig selv og tage beslutninger, fordi du ikke stoler på dig selv længere.
Eksempler på gaslighting kan være, hvis din partner…
- insisterer på, at noget, du har oplevet, aldrig er sket
- nedtoner sin sårende adfærd ved at devaluere dine følelser og f.eks. sige, at det bare var en joke, at du overreagerer eller er for følsom?
- altid giver dig skylden eller ansvaret, når I har en konflikt
- fordrejer virkeligheden, så hans eller hendes opførsel fremstår i et bedre lys
- udviser kognitiv dissonans f.eks. ved at sige et, men gøre noget andet
- forsøger og lykkes måske endda med at isolere dig fra dine venner og familie?
Men er det gaslighting, jeg oplever?
Nogle gange kan det være stærkere at se noget ske i praksis. Denne prisvindende kortfilm viser, hvordan gaslighting kan komme til udtryk i et parforhold – måske det vækker genklang i noget, du selv helt eller til dels har oplevet?
10 råd til at håndtere gaslighting
- Fokuser på handlinger fremfor ord. Hvis andre ikke agerer efter, hvad de siger, er ord værdiløse.
- Husk dig selv på, at gaslightingen ikke har noget med dig at gøre. Man er aldrig selv skyld i, at man bliver gaslightet – også selvom en del af gaslightingen typisk er, at man får tildelt ansvar for det.
- Fortæl andre om, hvad du oplever eller har oplevet. Snak med mennesker, du stoler på og som kender dig, som kan hjælpe dig med at bekræfte din oplevelse og dine følelser.
- Øv dig i at stole på dig selv igen. Øv dig på at holde fast i, hvad du føler eller oplever, og husk, at det billede, gaslighteren tegner af dig og af virkeligheden, ikke er ægte.
- Undlad at diskutere med gaslighteren. Gaslighting er ikke rationelt, så du når ingen vegne med logisk argumentation.
- Dokumenter det, du oplever. Ved at dokumentere løbende, hvad man oplever – f.eks. ved at skrive dagbog, noter eller gemme sms’er og mails – har man mulighed for at bekræfte overfor sig selv, at man husker rigtigt.
- Sæt grænser. Som et rummeligt og empatisk menneske kan det være svært at sige fra og håndhæve sin grænse. Men når man sætter grænser, viser man andre, hvad man vil acceptere og ikke vil acceptere i et forhold.
- Søg viden. Det kan hjælpe en med at holde fast i, at det ikke er okay, ligesom det ikke er noget, man selv er skyld i eller skal finde sig i. Denne viden kan både være fra podcasts (eks. ’Hvorfor gik du ikke bare?’), artikler eller fra samtaler med en psykolog.
- Fokuser på dig selv. Jo bedre, du kender dig selv, dine grænser og værdier, jo sværere bliver det at få dig til at tvivle på dig selv og det, du oplever.
- Fokuser på de sunde relationer, du har i dit liv. For at finde ind til, hvad der er hhv. normalt og usundt i en relation igen, kan man med fordel lægge mærke til, hvordan ens nære behandler, rummer og imødegår en.
Udsat for gaslighting – hvad nu?
At have været i en relation med gaslighting er yderst skadeligt. Det er vigtigt at man får hjælp til at genetablere forbindelsen til sig selv, tillid til egen opfattelsesevne og til, at man kan indgå i tillidsfulde relationer fremover.
Ønsker du at vide mere om, hvordan du kan få hjælp til at komme videre? Vores psykologer har en særlig viden indenfor netop dette område og kan kontaktes her.