At elske for meget: kærlighedsafhængighed
Giver du giver mere i dine forhold, end du får tilbage? Bekymrer du dig oftere om din partner end om dig selv? Falder du for det problemfyldte hos den anden og muligheden for at hjælpe, på bekostning af din egen trivsel? Så elsker du måske for meget.
Vi anbefaler, at du booker en tid hos psykolog Iben Jørgensen, som har specialiseret sig på området. Her kan du læse mere om, hvad det betyder at elske for meget. Du får også Det Sunde Sinds bud på at komme ud af en negativ spiral af kærlighedsafhængighed.
“Kvinder der elsker for meget” – en bog med gennemslagskraft
Den amerikanske familie- og parterapeut Robin Norwood slog i 1980’erne igennem med bogen “Kvinder der elsker for meget“. Hun beskriver kvinder, som igen og igen ender med mænd, som er utilregnelige, misbrugere, utilnærmelige eller voldelige.
Norwood beskriver, hvordan det typisk er kvinder, som oplever disse former for forholdsafhængighed. Samme mønstre kan dog også ses hos mænd. Ender man ofte i problemfyldte forhold, hvor smerte fylder mere end tryghed og glæde, kan det skyldes forhold i éns opvækst. For læsbarhedens skyld omtales forholdet fra en kvindes synsvinkel, men det modsatte mønster kan som nævnt også være tilfældet.
Elsker du for meget?
Det kan være svært at identificere, hvad det helt præcis indebærer at elske for meget. For kærlighed og nærhed er jo noget, som mange håber på at finde. Så hvor går grænsen egentlig fra sund til usund og destruktiv kærlighed? Den usunde kærlighed er faktisk ikke noget, som man ville karakterisere som kærlighed. Det bliver i stedet til en besættelse af idéen og illusionen om, hvad forholdet kunne udvikle sig til. Hvis bare man elsker den anden højt nok, tilgiver nok, bøjer sig nok og hjælper nok, så vil man til sidst opleve den ultimative kærlighed. Den kærlighed som man altid har ledt efter.
Tegn på kærlighedsafhængighed
Denne kærlighed bygger dog på en illusion og et mønster så integreret i den enkeltes måde at danne relationer på, at det ofte ikke er til at få øje på selv. Nedenfor finder du en række kendetegn ved det at være kærlighedsafhængig, hvilket kendetegner den, som elsker for meget. Genkender du dig selv i flere af punkterne, kan du i slutningen af artiklen finde gode råd til, hvordan du kan arbejde på at ændre disse destruktive mønstre.
Måske er du nervøs for hvad din partner kan finde på at gøre i dit nærvær pga. hans utilregnelighed. Du oplever måske, at han kan finde på at nedgøre dig eller dine nærmeste. Han kan være truende eller kontrollerende, og samtidig virke charmerende og karismatisk i andres nærvær. Alt imens du måske selv er tilbøjelig til at ville påtage dig skylden for de ting, han gør og siger, samt har svært ved at sætte grænser overfor ham.
Hvad er kærlighedsafhængighed
Betegnelsen forholds- eller kærlighedsafhængig er vigtig at anerkende. Der er ikke blot tale om et stærkt og tillidsfuldt kærlighedsforhold mellem to mennesker. Rollerne bliver i disse tilfælde uligevægtige, idet den anden part ofte vil være følelsesmæssig utilgængelig på baggrund af sine egne problemer. Den, som elsker for meget, higer efter at tilfredsstille den anden. Man bidrager til at personen udvikler sig til sit fulde potentiale, også selvom dette er et projekt, personen selv må løse.
Den, som elsker for meget, vil ofte være styret af frygt. Det kan være frygt for at blive forladt, eller frygt for at blive afvist. Man opsøger mænd der har brug for én, i håbet om at frygten forsvinder. Man slår knuder på sig selv for at elske den anden så højt man overhovedet kan, så den anden part bliver. De dybereliggende følelser der ligger bag denne frygt, forsvinder aldrig med mindre man giver sig selv lov til at mærke dem og hele dem.
Hvorfor kan man opleve at elske for meget?
At elske for meget kan være et problem som påvirker den enkeltes tanke- og adfærdsmønstre samt følelsesliv. I sidste ende bliver det en besættelse at få den anden til at elske én tilbage. Det er ligegyldigt hvor mange gange partneren svigter, aflyser, bliver vred eller voldelig. Men hvorfor bliver kærligheden til besættelse, som er så uendelig svær at komme fri af?
Mennesker lærer rigtig meget om sig selv og andre i barne- og ungdomsårene. Barnet danner følelsesmæssige overlevelsesmekanismer, som guider dets adfærd og forhold til egne følelser senere hen. Nogle har måske fundet ud af, at vejen til forældrenes kærlighed går gennem ansvarstagen i hjemmet. Måske gå den gennem perfektionisme i det, man foretager sig. Måske ved at være glad, og kun glad, så følelser af ubehag og konflikt løbende benægtes. Mønstre som disse kan være så fastlåste, at de kan være rigtig svære at bryde.
Hvordan vises kærlighed i barndommen
I manglen på tidlig omsorg kan man ubevidst forsøge at opfylde et behov for kærlighed ved at være omsorgsperson for en anden. Måske skulle man tidligt tage ansvar for mindre søskende eller den ene forælder. Man kan derfor opleve at opfylde denne rolle i sine relationer i voksenlivet. Man genkender kærlighed på, at den anden har brug for én.
Når man matcher hinandens mønstre og behov
Mange fortsætter i de velkendte mønstre, som føles hjemlige og trygge fra barndommen. For kvinder, som elsker for meget, er deres egne behov ofte ignoreret, mens de fokuserer på andre. Derfor finder mange partnere som matcher de følelsesmæssige mønstre man selv har haft.
Den, som elsker for meget, vil ofte opleve en fascination af det, som skal “fikses” ved den anden part. Det kan være muligheden for at blive den person, som gør den anden lykkelig og succesfuld. Ofte vil opdage den andens problemer med f.eks. alkohol eller følelsesmæssig utilgængelighed, og det er præcis de svagheder der virker dragende.
Vær opmærksom på
Kontrol og fornægtelse af realiteterne
Har man været udsat for en del kaos eller uforudsigelighed i sit liv, har man måske udviklet en trang til at have en høj grad af kontrol. Når man forsøger at have kontrol over de ting, som sker omkring en selv, kan man nemmere undgå de negative eller ubehagelige følelser, som det uforudsigelige bringer. Den adfærd som mange med kærlighedsafhængighed finder omsorgsfuld og hjælpende, er derfor ofte et forsøg på at undgå følelsesmæssigt ubehag.
En anden mekanisme, hos den der elsker for meget, er fornægtelse. Fornægtelse kan fungere som en strategi til at beskytte sig selv. Har man haft mange stærke, negative følelser i sit liv, kan det være nødvendigt at fornægte og undertrykke, hvad man føler. Ellers bliver man nødt til at se sine uoverskuelige følelsesmæssige reaktioner og oplevelser i øjnene.
Vær opmærksom på
Når man lærer at elske sig selv
Kvinder, der elsker for meget, har først og fremmest brug for at finde sig selv og komme i kontakt med deres egne signaler. Kærlighedsforhold kan været blevet brugt som en flugt fra dybereliggende problemer, da tiden alene kan føles som den sværeste. Og på trods af dette kan man være endt i relationer, som gang på gang har såret én og medført en høj grad af følelsesmæssig og måske fysisk smerte. Samtidig vil man ofte tro, at man selv gentagende gange er i stand til at løse alle sine problemer selv.
For kvinder (og mænd), som kan genkende sig selv i artiklens eksempler, ligger nøglen i af bryde den onde cirkel af afhængighed. Mange vil opleve, at de først indser, at de har brug for hjælp, når deres situation er meget uhåndterlig, og deres fysiske helbred måske endda viser tegn på, at der er noget galt. Nedenfor beskrives nogle gode råd til dig, som elsker for meget og gerne vil bryde det negative mønster.
Sådan kommer du videre
Kærlighedsafhængighed og terapi hos Det Sunde Sinds psykologer i København
Sammen med en af Det Sunde Sinds erfarne psykologer i København skabes et trygt rum for terapien, som kan rumme de følelser og oplevelser, som du har haft. Vores psykologer kan hjælpe dig med at identificere de uhensigtsmæssige mønstre i dit liv og samtidig hjælpe dig videre. Terapien tilrettelægges efter dine behov, og du vil gennem et forløb opnå teknikker og øvelser. Du vil styrke dit mentale helbred, og samtidig arbejde på at mindske symptomer på f.eks. depression eller lavt selvværd.
Når man elsker for meget, kan det være svært at se bagom de mønstre, man gentager for sig selv. Man kan være helt opslugt af den andens følelser, behov og problemer. Hos Det Sunde Sind kan du få den hjælp til at sætte dig selv i fokus. Hjælp til at skabe de nødvendige forandringer, så du kan lære at elske dig selv. Vores psykologer har bred erfaring indenfor par- og familieproblematikker, så tøv ikke med at kontakte os, hvis du tror, at terapi er det rigtige for dig.