Online terapi hos Det Sunde Sind
Online behandling er blevet særligt populært som et alternativ til den traditionelle terapi. Særligt i de sidste par år, hvor flere har fundet alternative måder at se hinanden på. Måske har du selv overvejet online psykologhjælp? Alle vores psykologer tilbyder terapi online eller telefonisk. Her kan du læse mere om fordelene ved at få online terapi hjemmefra.
Fordele ved at vælge online terapi og coaching hos Det Sunde Sind
Forskning har vist, at online psykologhjælp og onlinesamtaler har lige så god effekt som fysiske samtaler. Også til behandling af angst og depression og på tværs af forskellig terapeutiske teknikker. Du opnår derfor de samme redskaber ved online coaching, som hvis du var fysisk til stede hos din psykolog.
Ved online terapi anvendes en krypteret online platform i overensstemmelse med GDPR, hvor du kan se og tale med din terapeut på skærmen. For nogle kan billedet virke forstyrrende og fjerne fokus fra terapien. Hvis man ikke ønsker at have billede på, er det også muligt med telefonisk terapi.
Fordele ved online psykologbehandling
- Nemt og fleksibelt forløb. Du kan sammen med din online terapeut planlægge terapien lige der, hvor du har bedst tid og overskud i din kalender.
- Ingen transporttid. Du kan derfor sidde i et rum med fred og ro, hvor trygge rammer bidrager til det bedst mulige online terapiforløb.
- Mindre stress i hverdagen. Med onlineterapi behøver du hverken at bekymre dig om at skulle ud ad døren, afbryde din arbejdsdag eller nå bussen for at komme frem til din psykolog.
- Når din samtale er overstået, er du allerede hjemme. Den tid, du ellers skulle have brugt på køre- eller gåturen hjem, kan du derfor nu bruge på dig selv. Måske har du brug for lidt tid til lige at samle tankerne, meditere eller andet, som gør overgangen til det næste, du skal i gang med, lidt nemmere.
- Har det været svært at finde modet til at kontakte en psykolog og starte i terapi? Onlineformatet kan gøre terapien lidt nemmere for dig, som har svært ved at komme ud ad døren, f.eks. grundet angst eller depression.
- Online psykologhjælp – lige gyldig hvor du befinder dig. Det spiller derfor ingen rolle for dit terapiforløb, om du er på udveksling, på arbejde, i sommerhus eller i udlandet.
Hvordan kan man forberede sig på online psykologhjælp?
Først er det vigtigt, at du sikrer dig, at du kan sidde et roligt sted, hvor du ikke bliver forstyrret, præcis som du ville sidde hos en psykolog.
Gør situationen lidt hyggelig for dig selv. Bryg en god kop kaffe eller te og sæt dig et behageligt sted; så kan du bruge dit fokus og nærvær i onlineterapien.
Sig det endelig højt hvis du føler du dig usikker over situationen. Eller hvis du finder det lidt grænseoverskridende at skulle tale med din psykolog på skærmen. Sammen skaber I et trygt rum, hvor du får de bedste rammer for at blive hjulpet med dine udfordringer.
Skal jeg vælge en online psykolog hos Det Sunde Sind?
Måske har du allerede besluttet, at du gerne vil gå til terapi. Det er et stort skridt i den rigtige retning. Du kan opnå konkrete teknikker og redskaber til at øge din mentale trivsel fremadrettet.
Tror du, at online terapi kunne være noget for dig? Har du nogle spørgsmål, inden du booker din første session? Kontakt os for at høre mere om online terapi hos Det Sunde Sind, og om det er rigtigt for dig.