Stiller du ofte så høje krav til dig selv, at det påvirker din trivsel i hverdagen? Og oplever du, at dine høje forventninger til dig selv også påvirker dine relationer til andre? Perfektionisme er et personlighedstræk, som kan give motivation. Men det medfører også en høj grad af selvkritik og en følelse af utilstrækkelighed. Det Sunde Sinds Psykologer i København kan hjælpe med de udfordringer, perfektionismen giver dig. Vi kan også levere konkrete værktøjer for at styrke din trivsel fremadrettet.
Vores autoriserede psykolog Iben Larissa Jørgensen har særlig interesse for og erfaring på området, men alle vores psykologer kan hjælpe med denne problematik.
Hvad betyder det at være perfektionistisk?
Perfektionisme er et personlighedstræk, der skal forstås som en generel tendens eller et kendetegn hos det enkelte menneske på tværs af forskellige situationer og kontekster. Perfektionisme kan variere indenfor et spektrum. Nogen føler sig måske perfektionistisk lidt af tiden og i enkelte sammenhænge, andre meget af tiden på tværs af mange forskellige situationer.
At være perfektionistisk indebærer, at man har en tendens til at stræbe efter at gøre sit bedste og nå de høje krav, man stiller til sig selv. Også selvom det kan være på bekostning af ens egen trivsel. Dette kan f.eks. gælde skole, på arbejde, hobbyer, udseende, sociale relationer eller mere generelt i livet. Man stiller typisk ikke bare høje krav til sig selv, men også til andre mennesker i sin omgangskreds. Derudover vil der ofte være en overbevisning om, at andre forventer det samme af én, hvilket kan være med til at forstærke en stræben efter det perfekte.
Følgende udsagn kendetegner det at være perfektionistisk:
- En perfektionist sætter høje standarder for sig selv, som personen stræber efter at opnå
- De høje krav kan også gælde for personens sociale liv
- Selvværd baseres ofte på, om man formår at opfylde disse krav
- Hvis man ikke lever op til sine egne høje standarder, kan det give en utilstrækkelighedsfølelse
Perfektionisme hænger ofte sammen med idéen om, at ens person og værd bliver bedømt ud fra ens præstation i forskellige sammenhænge. Det gælder altså om at være så fejlfri som muligt. Har man en høj grad af perfektionisme, kan det endda være svært at se sine egne fejl og svagheder i øjnene. Disse vil ofte give anledning til selvkritik og negative følelsesmæssige reaktioner.
Styrker ved perfektionisme
Der findes flere styrker ved perfektionisme som egenskab. Er perfektionismen hensigtsmæssig for den enkelte, kan den bidrage til, at man er målbevidst og ambitiøs. Derfor når perfektionisten ofte de mål, de stiller til sig selv. Trækket kan bidrage til at skabe en personlig motivation, grundighed og ihærdighed og dermed være en positiv faktor i selvbilledet.
Følgende styrker kan gælde for personer med perfektionistiske træk:
- Ambitiøs og målbevidst
- Effektiv og får tingene gjort
- Personlig motivation for at gøre noget på et højt niveau
- Oplever positive og givende læringsprocesser
Bidrager perfektionismen til en særlig motivation for at gøre tingene godt, kan det give den enkelte energi til f.eks. at tage imod konstruktiv kritik og lære af sine fejl. Den personlige læringsproces kan dermed potentielt blive en positiv og givende udvikling med plads til alle aspekter af ens arbejde. Også til at rumme og gøre plads til sine fejl.
Udfordringer ved uhensigtsmæssig perfektionisme
Der findes dog også udfordringer knyttet til det perfektionistiske træk. For nogle kan perfektionismen nemlig tage overhånd og påvirke den daglige trivsel. Det kan blive en uhensigtsmæssig vane at kritisere og dømme sig selv for alle de ting, som ikke er gjort godt nok. Ved at have en høj grad af selvkritik i ens indre liv kan det blive svært at slappe ’rigtig’ af. At koble af stemmer ikke overens med de mål og ambitioner, personen har til sig selv.
Følgende vil være genkendeligt for personer som oplever udfordringer relateret til perfektionisme:
- Stiller høje (og ofte urealistiske) krav til sig selv
- Har fokus på fejl og mangler
- Sårbarhed overfor kritik
- Kan opleve lavt selvværd, hvis det baseres på, om man møder egne krav og standarder
- Vedvarende dårlig samvittighed og selvbebrejdelse over ting, man ikke når eller lever op til
- Sort/hvid-mentalitet: enten er noget godt, eller også er det ikke godt nok
- Angst for at fejle
Perfektionisme: genetisk bestemt eller forårsaget af miljø?
Der findes mange årsager til at man udvikler perfektionistiske træk. Ofte er den enkeltes personlighedstræk et resultat af mange faktorer, som spiller sammen, herunder bl.a. arv, miljø, relationer og større livsbegivenheder- og ændringer.
Arv og gener kan spille en rolle ift. udviklingen af perfektionisme,. Men miljømæssige faktorer kan i høj grad indvirke på udvikling af perfektionistiske træk. Måske har man oplevet en opvækst med mange krav og høje forventninger til de ting, man har foretaget sig. Derfra kan man have fået en opfattelse af, at man kun er elsket og god nok, hvis man har levet op til disse krav. Og kun her vil man opleve kærlighed, omsorg og accept.
Der kan dog også være tale om udvikling af et mere perfektionistisk selvbillede ud fra en mere kaotisk opvækst præget af mangel på struktur og tryghed. Perfektionismen kan blive en måde at skabe orden og undgå ”rod” hos én selv og i sine relationer til andre. De høje standarder og krav bliver derfor en måde at skabe modvægt til tidligere erfaringer og oplevelser, som man gerne vil undgå.
Perfektionisme hos unge
Allerede i gymnasiet får unge at vide, at høje karakterer er essentielle, hvis drømmeuddannelsen kræver en ekstra indsats. Mange oplever, at de mangeartede muligheder for fremtiden i dag skaber en uro og et pres for effektivitet, da der konstant dukker ting op, som man ’burde’ gøre. Og dette ’burde’ har det med at føre et negativt pres og en følelse af utilstrækkelighed med sig.
Unge kan opleve at blive mindre produktive, da det konstante pres, man lægger på sig selv, ofte ikke kan undgå at påvirke drivkraften til at få tingene gjort. Den enkeltes lærings- og arbejdsproces kan dermed også påvirkes negativt. Man kan måske ikke komme i gang, da man absolut skal have et samlet overblik over hele opgaven fra start. Det kan også være, at man ikke kan blive færdig, da der hele tiden er noget, som kan forbedres. Bliver der stillet kriterier og høje krav som disse i et gentagende mønster, kan det blive svært at finde overskud i processen.
Samtidig stiller sociale medier platforme til rådighed, hvor mange får mulighed for at vise ”det perfekte liv” frem. Dette konstante flow af uimodståelige måltider, fantastiske ferier, perfekte kroppe og smilende venner. Det kan hurtigt give en følelse af, at man selv må leve op til disse fremstillinger for at blive accepteret af andre. Og føler man, at man ikke kan leve op til disse ting, kan det let medføre en følelse af utilstrækkelighed og dårlig samvittighed. Ens eget liv er næppe som dem, man møder på startsiderne.
Perfektionisme, selvværd og sociale relationer
Perfektionisme er ingen psykisk lidelse eller diagnose. Men perfektionismen kan desværre medføre en øget tilbøjelighed til psykiske problematikker som lavt selvværd, angst, ensomhed og depression. Trækket kan altså bidrage til usunde tanke- og adfærdsmønstre hos den enkelte. Disse mønstre kan gå ud over ens sociale relationer.
Hvis perfektionismen er koblet til ens selvværd, baserer man helt eller delvist sin værdi som person på, om man kan leve op til sine egne krav. Dette kan skabe et negativt mønster, hvor selvkritik og en følelse af utilstrækkelighed kan komme til at fylde rigtig meget. Denne kritiske tendens kan både relateres til en selv, men den kan også i høj grad relateres til ens sociale relationer.
Måske bliver man irriteret, hvis andre ikke lever op til de standarder, man har stillet for sig selv. Eller man har udviklet en forventning om, at det er alle andre end én selv, som sætter baren højt, og at man derfor er nødt til at efterleve disse standarder. Det kan måske opleves som svært at være i nære relationer, da det at vise sine mere sårbare sider frygtes at blive set på som en svaghed og fejl.
Nogle idéer og overbevisninger om én selv og andre kan være uhensigtsmæssige for ens trivsel og sociale liv. Nogle kan man endda danne og holde fast på i lange perioder af livet. Det er dog ikke altid, at disse idéer er værd at holde fast i. Sammen med en psykolog er det muligt at identificere disse uhensigtsmæssige mønstre i den enkeltes selvbillede og mentale liv samt arbejde med accept og omsorg for sig selv.
3 gode råd til at gøre op med uhensigtsmæssig perfektionisme
Følgende er gode råd, hvis perfektionismen fylder i en sådan grad, at den modvirker ens generelle trivsel på arbejdet, i skolen, i sociale relationer eller privat.
1. Sig til dig selv, at ingen er perfekte
Første step er at anerkende, at ingen, og absolut ingen, er perfekte. Man kan måske endda sige, at det perfekte bliver en form for illusion. Hele ens verden kan dreje om denne ambition, og endda i mange år, uden at det går op for én, at ingenting nogensinde bliver helt perfekt. Livet vil altid byde på en uforudsigelighed og en uvished, som gør det umuligt for mennesker at styre slagets gang. Og den bedste måde at blive bedre til noget, er ved at lave fejl – og lære af dem over tid.
Man kan f.eks. prøve at tænke på begivenheder, som tidligere har slået en ud, fordi ens præstation var mangelfuld eller havde fejl. På det pågældende tidspunkt var det måske kilde til stor utilfredshed eller selvbebrejdelse. Men hvad nu, hvis hele episoden kunne vendes til noget konstruktivt. Man kunne spørge: ”Hvad med alle de ting, jeg har forbedret efterfølgende, pga. denne ene, mangelfulde præstation?” Ved at ændre tilgangen og måden, man tænker præstation, er det muligt at tackle fremtidige udfordringer og læringsprocesser mere hensigtsmæssigt.
2. Sæt realistiske mål for dig selv
Det kan være en god idé at arbejde med de mål, som man stiller sig selv i forskellige arbejds- eller læringsprocesser. Tænk for eksempel på dine tidligere forløb. Hvornår i processen du har oplevet udfordringer, og hvorfor? Hvis man kan tænke sine egne erfaringer og grænser for sin egen kapacitet ind i forløb eller projekter, bliver det måske nemmere med tiden at stille realistiske krav til sig selv.
At sætte realistiske mål indebærer også at prioritere sin tid og energi ift. de rammer, som opgaven stiller til rådighed. Måske har man oplevet at køre sig selv ned, fordi man har kæmpet for at nå bestemte mål og for at løse alle opgaver lige grundigt, selvom der hverken var tid eller energi i overskud. Ved at være realistisk omkring den kapacitet, man selv har, samt de rammer, opgaven stiller, kan man arbejde på at prioritere sin tid og øve sig på at lægge opgaven væk, når den er færdig.
3. Det er okay at bede om hjælp
Mange kan opleve, at det er svært at bede om hjælp. Dette kan være fordi, man frygter, at andre ser ens fejl og mangler, som man på bedste vis prøver at holde gemt. Det er vigtigt at huske, at det er okay at bede om hjælp og tage fejl, at det er okay ikke at vide alting på forhånd, og at det er okay ikke altid at have perfekte og ukomplicerede relationer.
Der vil altid komme udfordringer, som man ikke er forberedt på. Jo bedre, man bliver til at tackle disse udfordringer på en konstruktiv måde, jo nemmere vil det være at lære af sine fejl og løse fremtidige problemer på en meningsfuld måde. Alle mennesker oplever udfordringer på forskellige vis og kan have brug for hjælp og støtte i perioder af livet. Dette kan både være gennem ens nærmeste og ens venner, men det kan også være hos en psykolog. Psykologen kan på professionel vis hjælpe med at tackle personlige udfordringer og uhensigtsmæssige mønstre, som holder den enkelte fra at leve et liv med trivsel.
Perfektionisme og terapi hos Det Sunde Sinds psykologer i København
Perfektionismen kan blive en nedbrydende faktor for den enkeltes ve og vel. Så kan det være gavnligt at tale med en psykolog om forskellige teknikker og redskaber, som kan hjælpe med at forebygge uhensigtsmæssige tanker og krav samt fremme fremtidig trivsel. En perfektionistisk indstilling til livet kan skabe unødig stress. Hos Det Sunde Sinds psykologer kan du få hjælp til at tackle bl.a. selvkritik og følelsen af utilstrækkelighed.
Hvis perfektionismen har påvirket den enkeltes tilværelse i en høj grad, ses der en øget risiko for at udvikle psykiske problemer. Det kan være relateret til lavt selvværd, angst, stress og depression. Sammen med en psykolog kan man arbejde med at identificere, hvornår de perfektionistiske tanker tager overhånd. Og man kan arbejde på at skabe alternative og omsorgsfulde måder at tænke om sig selv og den måde, man håndterer personlige udfordringer på fremover.
Hos Det Sunde Sinds psykologer er du garanteret empirisk funderede behandlingsmetoder og -teknikker, som tilpasses dine behov og mål for terapien. I Danmark er alle psykologer omfattet af tavshedspligt, hvilket øger tryghed i samtalen og bidrager til din tillid til psykologen. Med en kandidatgrad i psykologi har alle psykologer hos Det Sunde Sind et omfattende kendskab til terapeutiske metoder. De kan hjælpe dig med at styrke din mentale trivsel fremadrettet.
Er du interesseret i at høre mere om, hvad Det Sunde Sinds psykologer kan hjælpe dig med, så kontakt os gerne for en indledende snak.