”Jeg er dum og grim”, ”jeg er ikke god nok eller sød nok”, ”jeg har ikke nok overskud” – alt sammen kimen til selvhad og selvkritik. Har du før sagt disse, eller lignende, ting til dig selv? Det har alle mennesker nok prøvet. Vi kan alle have en dårlig dag og føle os utilstrækkelige, men for nogle bliver de negative tanker desværre en del af hverdagen. Når tankerne bliver en del af hverdagen og måden vi ser os selv på, er det meget muligt, vi oplever selvhad.
Hvad er selvhad?
De fleste mennesker har prøvet at hade. Det er en stærk følelse der kan rettes mod både ting og mennesker, og som måske særligt opleves i barn- og ungdommen. Senere lærer vi at undertrykke og regulere følelsen af had, da den er præget af meget negativitet og sjældent er særlig konstruktiv. Nogle mennesker oplever dog også at vende denne følelse af had indad og rette den mod sig selv.
Eksempler på selvhad
Selvhadet kan eksempelvis omfatte eget udseende, kropsbillede, sociale, faglige og professionelle evner. Det præger hele ens selvbillede og påvirker ens personlighed og idéen om, hvem man er som menneske. Selvhad er altså en oplevelse af at have vedvarende stærke negative følelser og tanker om sig selv, eller dele af sig selv. Disse følelser og tanker kan bygge sig op gennem hele livet. De bliver stærkere og meget svære at slippe af med igen – også selvom man ihærdigt prøver at ryste dem af sig, og føle og tænke noget andet.
Hvad er selvkritik?
Ud af dette selvhad udspringer ofte en selvkritik. Selvkritik bør egentlig ikke kun ses som værende et negativt fænomen. Det kan være både sundt og gavnligt at reflektere kritisk over egne evner, færden og væren i verden. Selvkritikken kan være med til at udvikle os som mennesker. Den hjælper os med at sætte givende og brugbare spørgsmålstegn ved, hvem vi er. Hvem vi gerne vil være.
Når selvkritikken kammer over
Selvkritikken kan dog også kamme over, og i stedet virke hæmmende og destruktivt. Hvis man som menneske altid har de selvkritiske briller på – i stedet for blot at bruge dem til refleksion over sig selv – kan selvkritikken gennemsyre hele ens dagligdag. Gennem hele dagen vil man altså lede efter de småubehagelige øjeblikke, hvor situationen passer til ens kritiske selvbillede.
Her kan selvkritikken føles som en hvisken i øret der siger: ’du er ikke god nok’. Det kan eksempelvis opstå, hvis man ikke får den ønskede feedback på en opgave. Hvis ens joke falder til jorden under frokosten eller hvis man føler sig utilstrækkelig som forælder. Men kritikken kan også opstå af sig selv og ud af ingenting. Som en lille tanke der sniger sig ind på dig, og bare ikke vil gå igen.
Selvhadets og selvkritikkens udfald
Hvis selvhadet og selvkritikken tager fart og bliver en større del af hverdagen, kan det medføre flere problematiske psykologiske og fysiologiske udfald. Hvis man har det dårligt med – eller ligefrem hader – sit udseende, sig selv og sin krop kan det føre til bl.a. selvskade og spiseforstyrrelser. Det kan forstås som et forsøg på at ændre sig selv eller tilbagetage noget kontrol. Begge dele er naturligvis farlige i sig selv, og bør behandles hurtigt. Selvhadet og selvkritikken er også ofte en del af symptombilledet hos klienter med depression.
Selvbilledet kan føre til misbrug
Det bør man være opmærksom på, hvis man oplever at have det dårligt med sig selv. Nogle mennesker der døjer med selvhad, vælger at isolere sig selv omverdenen. De kan ikke holde ud at være sammen med andre, for de kan ikke holde ud at være sammen med dem selv. Mange, der har disse følelser og tanker, ender ud i alkohol- og stofmisbrug, fordi det kan få dem til at slappe af i sig selv et øjeblik.
Hvordan opstår selvhad og selvkritik?
Selvhadet stammer ofte fra oplevelser i barn- og ungdommen. Hvis din barndom har været præget af meget kritik og forventninger, du ikke kunne indfri, vil du være mere tilbøjelig til at opbygge et selvhad. Mange voksne, der oplever selvhad, er ofte under opvæksten blevet nedvurderet, underprioriteret, kritiseret og hånet. Disse oplevelser har de taget med sig gennem livet, og de har formet deres forståelse af dem selv. Måske har de oplevet at blive kaldt dumme i folkeskolen. At blive mobbet af de andre børn, eller at deres forældre ofte har sammenlignet dem og deres evner med deres søskende.
Kilden til kritik
Kritikken og forventningerne kan stamme fra mange forskellige kilder. For eksempel forældre, lærere, andre familiemedlemmer, pædagoger og så videre. De kritiske stemmer de har hørt som børn, fortsætter altså i tankerne om dem selv. De kan nemt give en følelse af ikke at være god nok og heller aldrig blive det. Muligvis har de aldrig oplevet følelsen af tilstrækkelighed og ved ikke, hvordan de skal opnå den.
Skal jeg gå til psykolog hvis jeg oplever selvhad og selvkritik?
Hvis du ofte oplever selvhad og selvkritik i så høj grad, at det påvirker din hverdag, dit selvbillede og dine relationer, kan det være en god ide at tale med en psykolog om det. Psykologen kan hjælpe dig med at danne værktøjer, der kan være med til at ændre de negative tanker og følelser og erstatte dem med nogle, der er mere positive og konstruktive. Psykologerne hos Det Sunde Sind har stor erfaring med at hjælpe mennesker, der af flere årsager har det svært med sig selv. De står også klar til at hjælpe dig.
Tips til at undgå selvhad
Der er heldigvis flere måder, man kan øve sig i at tale pænere til sig selv og opnå en ny og mere positiv opfattelse af eget udseende, krop og evner. Bl.a. kan du stille dig selv disse spørgsmål og reflektere over svaret.