Hvornår er det stalking?
Stalkingadfærd kan være åbenlyst ubehagelig og forkert, men også så subtil, at det som isoleret eksempel kan virke harmløst for udenforstående, ligesom offeret kan blive i tvivl, om situationen mistolkes. Men når kontakt- og kommunikationsforsøgene sammenlagt danner et mønster, bliver det ubehageligt, utrygt og skræmmende.
Er du i tvivl, om du bliver udsat for stalking? F.eks. kan følgende adfærd indgå i stalking
En stalker vil typisk ikke benytte alle metoderne; hvor nogle benytter et par stykker, bruger andre flere. Metoden kan variere over tid.
Psykiske konsekvenser
At leve med en følelse af, at der hele tiden er noget, der holder øje med en, er en voldsom belastning for ens psykiske trivsel og generelle livskvalitet. Det kommer bl.a. til udtryk ved:
- en grundlæggende utryghed, der kan føre til angst
- vrede
- koncentrations- og hukommelsesbesvær, der også er et tegn på stress
- hjælpeløshed og afmagt, der kan udvikle sig til PTSD
- skam, selvbebrejdelser og selvkritik, fordi man (fejlagtigt) tror, det er ens egen skyld
- modløshed, udmattelse og depression
- en følelse af, at man altid er på og aldrig kan slappe af og sænke paraderne
- tvivl på sig selv og sin egen virkelighedsopfattelse
- personlighedsændringer, hvor man har svært ved at genkende den, man plejede at være
- selvmordstanker og selvmordsforsøg
Sociale konsekvenser
De sociale konsekvenser centrerer sig om, at man isolerer sig fra andre. Det kommer bl.a. til udtryk ved:
- at man trækker sig fra venner og familie, bl.a. fordi man ønsker at beskytte og skåne dem
- ensomhed, til dels grundet den ufrivillige isolation, til dels fordi man føler sig alene
- manglende overskud til at pleje nuværende relationer eller at indgå i nye
- en grundlæggende mistillid til andre mennesker
- tilbageholdenhed i forhold til at indgå i et parforhold
- et meget begrænset eller ikkeeksisterende fritidsliv
- ændringer i dagligdagsrutiner f.eks. ved at handle andre steder, køre af andre ruter end normalt eller en øget
- årvågenhed på sine omgivelser
- at man holder sig fra bestemte steder eller sociale fællesskaber, fordi stalkeren kommer der
Fysiske konsekvenser
De fysiske konsekvenser er mere eller mindre alle relateret til den konstante stress, man lever under. Det kommer bl.a. til udtryk ved:
- Søvnbesvær, bl.a. på grund af øget alarmberedskab, tankemylder eller mareridt
- Fertilitetsudfordringer
- Hovedpine
- Hårtab
- Uønsket vægtøgning eller vægttab
- Skader efter fysisk vold
Økonomiske konsekvenser
Økonomisk er konsekvenserne for stalkingens ofre typisk enten forbundet til udgifter ved at håndtere stalkingen eller arbejdsrelaterede omkostninger:
- Udgifter til professionel hjælp som psykolog eller advokaterUdgifter til praktisk hjælp som flytning, medicin eller
- Indkøb af sikkerhedsudstyr
- Tabt indtjening i forbindelse med f.eks. nedsat tid, sygemelding eller fyring
Hvad skal man gøre, hvis man bliver stalket?
Første skridt er at forstå og erkende, at man bliver udsat for stalking. Herefter er det godt at:
Dele sine oplevelser med andre: Til dels lever skam og ensomhed bedst i mørke, så jo mere, man deler med nogen, man stoler på, jo bedre bliver man til at holde fast i, at det ikke er acceptabelt – og at man selv er uden skyld. Nogle stalkere forsøger at få information gennem offerets familie, venner, kollegaer eller venner. Kender ens omgangskreds ikke til stalkingen, risikerer de uforvarende at dele informationer med stalkeren.
Sige tydeligt fra én gang og derefter undgå kontakt og konfrontation: Når man en gang for alle har sagt tydeligt, at kontakten er uønsket og ikke besvares fremover, skal man være standhaftig og holde fast. Uanset hvor fristende det er at forsøge at tale den anden til fornuft eller sige fra igen. Enhver respons føles som en belønning for stalkeren og vil motivere vedkommende til at fortsætte.
Indsamle dokumentation: Det er vigtigt at føre en log over alle stalkingrelaterede hændelser, så stalkerens mønster og adfærd kan dokumenteres, hvis man får brug for at opsøge politiet. Dansk Stalking Center har lavet en vejledning til et logskema.
Opsøge hjælp: Hjælpen kan handle om at række ud til nogen, du stoler på, så du ikke står alene. Det kan også være at kontakte politiet eller andre relevante myndigheder. At opsøge en psykolog for at bearbejde de psykiske konsekvenser og få hjælp til at håndtere stalkingen både mens det står på, men også efterfølgende kan for mange være hjælpsomt. Selvom det ikke stopper stalkingen, kan det at få anerkendt sin oplevelse og få redskaber til at holde fast i sig selv og håndtere stalkingen og dens konsekvenser give et tiltrængt og nødvendigt åndehul og rum til at bearbejde det. Autoriseret psykolog Iben Larissa Jørgensen kan hjælpe med støtte og vejledning i denne problematik.