Stress kan være en del af dagligdagen for de fleste. Enhver form for forandring eller krav i vores miljø eller omgivelser, som vi må tilpasse os efter, kan medføre stress. Dette kan f.eks. være dagligdagsproblematikker som at skulle nå på arbejde til tiden eller at finde pengene til at betale regninger. Det kan dog også dreje sig om svære eller akutte problemer som f.eks. at opleve et stigende pres på arbejdspladsen eller håndtere en livstruende situation.
Vi oplever stress, når kravene fra omverdenen ikke matcher de ressourcer, vi oplever at have til rådighed på det pågældende tidspunkt. De øgede krav kan være fra arbejdspladsen og kollegaer samt i familien og privatlivet. De kan både være fysiske, følelsesmæssige og afhænge af vores egen måde at fortolke verden på. Vi kan dermed selv skabe unødig stress ved at føle, at vi skal leve op til bestemte ting, både i forhold til vores tanker og vores handlinger.
Man kan overordnet skelne mellem to typer af stress. Der er akut eller kortvarig stress, der er gavnlig for os som mennesker, da den gør os i stand til at handle og ’tage aktion’ i belastende situationer. Der er dog også kronisk eller langvarig stress, som vi kan opleve, hvis vi over længere tid bliver udsat for mere pres, end vi kan håndtere; det er denne type, der kan have konsekvenser for både det mentale og det fysiske helbred.
Ikke al stress er derfor skadelig, og hvordan stress påvirker den enkeltes psyke afhænger af måden, hvorpå den håndteres.
Stress eller travlhed?
“Jeg er vildt stresset for tiden” er en meget almindelig talemåde. Det er typisk i perioder, hvor den enkelte har travlt med mange forskellige ting, og måske har lidt svært ved at holde overblikket, og derfor føler trang til at sætte ord på dette.
I disse situationer er der ofte ikke tale om stress, men mere eller mindre almindelig travlhed. Det kan være svært at skelne imellem stress og travlhed i et givent øjeblik, men der er dog nogle klare forskelle.
Travlhed indeholder ofte et element af lyst og ikke kun pligt, hvilket også gør det muligt at nyde at have travlt; nogle mennesker kan endda trives bedst, hvis der er lidt ’fart på’, f.eks. på arbejdspladsen. En anden stor forskel er den måde, vi reagerer på, når en opgave er klaret. Ved travlhed vil den enkelte ofte føle stor tilfredshed over en veloverstået indsats. Måske bliver det endda til en lille fejring.
I modsætning vil en person, som er stresset, ofte haste videre fra den ene opgave til den næste. Udover dette kan den enkelte opleve en udbrændthed eller udkørthed efter en færdiggjort opgave med behov for at være sig selv og komme sig, inden man går i gang med andre ting.
Stressreaktioner gør den enkelte klar til kamp: et stenalderredskab i moderne hænder
Vores reaktion på stress kan spores helt tilbage til stenaldermennesket. Når mennesker udsættes for pludselig fare, har kroppen et beredskab, der går i gang. Kroppen udskiller stresshormoner – adrenalin og kortisol, som sender signaler om, at kroppen skal være klar til kamp: pulsen stiger, og blodet pumper hurtigere rundt. Samtidig mobiliseres fedt og sukker, så både krop og hjerne hurtigt kan blive klar til at yde det maksimale. Disse processer er en del af vores kamp- og flugtmekanisme.
Overordnet sørger beredskabet dermed for, at kroppen er klar til enten at flygte fra faren eller at blive tilbage og bekæmpe det, der som opleves truende. Beredskabs- eller trusselssystemet er designet til at tage sig af akut stress, altså pludseligt opståede problemer. Dette kunne f.eks. være, når stenaldermennesket befandt sig overfor en tiger og lynhurtigt skulle afgøre, om det var mest gavnligt at kæmpe eller flygte.
Det moderne liv er meget anderledes fra livet i stenalderen. Det er sjældent, at vi befinder os i situationer, hvor vores liv og førlighed er på spil, men vores reaktion på akut stress er den samme. I dag står vi overfor nogle helt andre problemer i hverdagen, end vores hjerne er udviklet til at klare, men vores reaktion på stress kan alligevel være gavnlig.
Selvom vi sjældent har livet på spil, står vi stadig i situationer, hvor det er vigtigt at udvise handlekraft. Det kan være, at en kollega bliver syg, og at vi derfor pludselig skal løbe dobbelt så stærkt som normalt. Eller måske bliver vi med kort varsel bedt om at forberede en præsentation. I situationer som disse kan det være gavnligt, at hjerne og krop for en stund kan bruge så mange kræfter som muligt på at løse et specifikt problem.
Kroppens stressberedskab er altså bygget til at klare kortvarige perioder med stress. Det kan være en stor belastning for både krop og psyke, og efter en periode med stress er det derfor vigtig at restituere. Hvis vi udsættes for situationer, der udløser stress over en længere periode, kan det gå alvorligt ud over helbredet – det mentale såvel som det fysiske.
Symptomer på kronisk stress
Når påvirkningen af stress er vedvarende, f.eks. hvis den enkelte udsættes for et usundt arbejdsmiljø, gennemgår en skilsmisse eller et brud med sin kæreste eller rammes af kronisk sygdom, kan det forårsage dét, man kalder for en kronisk stresstilstand.
Stress har det med at komme snigende. Man opdager typisk de kropslige symptomer ved stress først. Det kan være vejrtrækningsbesvær eller hjertebanken, der i første omgang gør os klar over, at noget er galt. Men stress kan vise sig på mange forskellige måder. Udover de kropslige symptomer kan stress også påvirke vores måde at agere på i hverdagen samt påvirke vores tanker og følelsesliv.
Følgende er fysiske symptomer, som kan opleves ved kronisk stress:
- Svært ved at falde til ro
- Hovedpine oftere end sædvanligt
- Hjertebanken
- Mavesmerter
- Nedsat seksuelle lyst og formåen
- Forandringer i appetitten, hvilket kan resultere i vægtøgning eller vægttab
- Oftere syg med infektioner
- Kroniske sygdomme kan den være mere udtalte end sædvanligt
- Uforklarlige fysiske skader og skavanker i kroppen
Følgende er de psykiske symptomer, der kan opleves ved kronisk stress:
- Nedsat lyst til og interesse for de ting, der normalt giver glæde
- Mere træt end sædvanligt
- Mere irritabel end sædvanligt
- Nedsat koncentration
- Nedsat hukommelse eller indlæringsevne
- Lettere til angst og depression
- Nedsat humoristiske sans
Derudover kan der opleves nogle adfærdsmæssige symptomer:
- Søvnproblemer
- Mindre engagement i ens omgivelser
- Hyperventilation
- Kortere lunte og mere aggressive reaktioner
- Dårligere præstation – på arbejdet eller i fritiden – end sædvanligt
- Svært ved at tage beslutninger
- Større behov for stimulanser i form af kaffe, te, cigaretter, alkohol, sukker eller andet til at klare hverdagen
- Mere fraværende fra arbejde eller studie på grund af sygdom
Risici og følgevirkninger ved langvarig stress
Stress er ikke en sygdom i sig selv, men uden behandling har den dog en række alvorlige følgevirkninger.
Stress har en række konsekvenser for det fysiske helbred. Det medfører blandt andet et nedsat immunforsvar, som påvirker kroppens evne til at bekæmpe sygdomme. Dette kan føre til, at man oftere bliver syg, hvilket også kan resultere i større fravær fra job eller studie.
Når den enkelte udsættes for stress i en længere periode, øges risikoen altså for at udvikle alvorlige fysiske sygdomme, da stress påvirker regulering af både immunologiske processer og mængden af inflammation i kroppen. Det kan f.eks. være blodpropper, mave-tarm problemer eller autoimmune sygdomme som f.eks. leddegigt eller forværring af eksisterende symptomer.
Stress kan også give symptomer på angst og depression. Depression er en alvorlig sygdom, som mange desværre bliver bekendt med i løbet af deres liv. De to har mange psykologiske symptomer til fælles, og det kan være svært at vide, hvad, der er hvad.
Det kan også være, at den enkelte har gået med stress så længe, at det har udviklet sig til en depression. Uanset hvad er disse symptomer en vigtig anledning til at søge råd hos en psykolog. Dette kan være for at få hjælp til at afgøre, om der er tale om stress eller depression. Derudover kan en psykolog via samtaleterapi hjælpe med at give redskaber til at komme igennem den svære situation her og nu og forebygge en lignende situation i fremtiden.
Langvarig stress kan også belaste binyrerne og føre til binyretræthed. Læs mere om de psykologiske konsekvenser ved binyretræthed her.
Hvordan kan jeg håndtere stress?
- Et vigtigt første skridt er at sætte farten ned, hvis du oplever, at travlhed eller øget pres er kilden til stress. Stop op og prøv at mærke efter, hvad det specifikt er, der påvirker dig.
- Er der noget, du selv kan ændre ved situationen eller ved din hverdag for at undgå den situation/de tanker, som skaber stress hos dig?
- Prøv at skabe overblik over dit skema og din hverdag, så du kan planlægge og indlægge nødvendige pauser og pusterum. På den måde undgår du unødig travlhed med et stresset sind.
- En sund livsstil virker forebyggende; gode kost- og motionsvaner er derfor gavnlige for både genopbygning af kroppen efter langvarig stress samt virker forebyggende.
- Mindfulness og meditation er gode metoder til at få mere overskud og klarhed samt større mentalt velvære. Daglig træning i mindfulness kan derfor på sigt modvirke symptomerne.
Få hjælp til håndtering af stress
Via forskellige tilgange kan psykologerne hos Det Sunde Sind hjælpe med at håndtere stress på en mere effektiv måde her og nu samt i fremtiden.
Stress går ud over krop, psyke og adfærd. Derfor arbejdes med en bred vifte af teknikker rettet mod alle tre aspekter:
- Kropsbevidsthed, afslapningsteknikker og meditation retter sig mod fysiske symptomer
- Kognitiv terapi retter sig mod negative tankemønstre, som ofte opstår som følge af stress og fastholder det negative mønster
- Problemløsning, evnen til at sige til og fra ud fra egne følelser og behov, målsætninger og planlægning af tid retter sig direkte mod de miljømæssige faktorer, som forårsager stress
- Livsstilsændringer, der retter sig mod forebyggelse af tilbagefald