Ceremoniel kakao – før og nu
At kakaoplanten besidder helt specielle egenskaber, er ikke nyt for mennesker, da den i flere tusind år er blevet brugt til plantemedicin og rituelle ceremonier. Bl.a. kendte mayaerne og aztekerne til kakaoens åndelige såvel som fysiske helbredende egenskaber. De kaldte endda kakao for ’gudernes føde’. Kakaoen var derfor en hellig drik, som de brugte under datidens kakao ceremonier, hvor de ønskede at åbne stammens hjerter og bevidsthed og genskabe balance mellem mennesker og natur.
I dag benytter vi den ceremonielle kakao til at give et åndehul i en stresset hverdag. Eller som en kraftfuld hjælper i selvudviklingsarbejde, hvor kakaoen faciliterer en forbindelse både ind i os selv men også ud til mennesker omkring os. Den hjælper os med at finde ro, være nærværende og møde os selv, hvor vi er lige nu og finde ud af, hvad vi har brug for i dette øjeblik.
Det er individuelt, hvordan man helt præcis bliver påvirket af den ceremonielle kakao, men under kakao ceremonien vil du typisk opleve, at du:
- får skærpet fokus, opmærksomhed og åbenhed
- forbedrer din hukommelse og kreativitet
- føler dig mere forbundet både med dig selv og andre mennesker
- er mere afklaret og har fået ny indsigt i dine ønsker og behov
- bliver rolig, afslappet og nærværende
- føler en lethed i kroppen og en større forbindelse med dit hjerte
- får større indsigt i og forståelse for, hvilke følelser eller overbevisninger, der begrænser dig
Den ceremonielle kakao har derfor en bærende hovedrolle i kakao ceremonien, da den med alle sine gavnlige egenskaber faciliterer den enkelte deltagers proces.
Kakaoens egenskaber og virkning
At kakaoen hjælper os med at opnå ro og nærvær skyldes en lang række egenskaber, der påvirker os både fysisk og mentalt. Blandt de gavnlige stoffer i den ceremonielle kakaoen er bl.a.:
De positive effekter, du opnår ved at deltage i kakao ceremonien, skyldes bl.a. at stofferne i den ceremonielle kakao påvirker vores neurotransmittere – dvs. vores signalstoffer i hjernen. Det betyder, at din hjerne frigiver:
Adskiller ceremoniel kakao sig fra almindelig kakao?
Netop derfor er der stor forskel på den ceremonielle kakao og det kakaopulver, du køber i butikkerne. Kakaoen, der benyttes i kakao ceremonier, er 100 procent ren og økologisk. Det vil
sige, at den består af uforarbejdet, rå kakaobønnemasse. Det kommercielle kakaopulver er derimod igennem en forarbejdningsproces, hvor det naturlige kakaofedt fjernes helt eller delvist, hvorefter der tilsættes andre fedtstoffer og typisk også hvidt sukker. I forarbejdningsprocessen mister kakaopulveret mange af de gode næringsstoffer og egenskaber, som den ceremonielle kakao netop indeholder.
Kort sagt er den ceremonielle kakao af en helt anden kaliber og kvalitet, end det kakaopulver du normalt har smagt. Er det første gang, du smager ceremoniel kakao, vil du sikkert blive overrasket, da den rene, ceremonielle kakao har en helt anden intensitet, tykkere konsistens samt en mere bitter smag.
Fælles mantrasang understøtter kakao ceremonien
Du har sikkert oplevet, hvordan din sindsstemning og dit energiniveau påvirkes, når du lytter til musik: Hvordan rolig musik kan gøre dig afslappet, eller hvordan dit humør kan blive løftet af en glad sang. Når vi synger, frigives endorfiner i hjernen, hvormed de gavnlige egenskaber ved den ceremonielle kakao understøttes. Desuden har den fælles mantrasang en meditativ virkning, der understøtter din oplevelse af ro og nærvær. Derfor er musik og fælles mantrasang et vigtigt element, der understøtter din proces i kakao ceremonien hos Det Sunde Sind.
Er en kakao ceremoni noget for mig?
Ved en kakao ceremoni kommer du, lige præcis som du er og deltager uden nødvendigvis at skulle løse noget. Alle følelser er velkommen. Ceremonien giver dig mulighed for at være til stede og mærke, uden at skulle nå til et bestemt udfald eller endepunkt. Måske du har noget specifikt, du gerne vil gå ind i, måske du har brug for at finde et åndehul i en travl hverdag, hvor der er tid til dig uden bekymringer eller krav. Uanset er der plads til lige netop din proces og dit behov ved en kakao ceremoni hos Det Sunde Sind, hvor vores psykolog Iben står klar til at hjælpe dig med at skabe en åben og kærlig forbindelse til dit hjerte.