Kakaoceremoni giver en mulighed for fordybelse og tid til eftertanke. Gennem musik, afslapning og meditation skærpes evnen til at være til stede og åbne hjertet. Ceremoniel kakao hjælper til at forbinde sig dybere til sig selv og livet.

Det en behageligt og afslappende at være til kakaoceremoni, og det kræver ikke noget særligt af den enkelte. Alle er velkommen til at synge med på de meditative sange eller blot mærke de smukke, lette og glædelige vibrationer i rummet og i kroppen.

Det foregår søndag d. 22. oktober kl. 14.00-17.00 i en smuk sal i Teglgårdsstræde, indre København.

Læs mere om kakaoceremoni her.

Se facebookbegivenheden her.

Jeg glæder mig til at byde dig velkommen.
Kh. Iben.

Læs Det Sunde Sinds seneste nyhedsbrev her 🌱

Klienter som er medlem af sygeforsikringen Danmark står aktuelt i kø for at komme ind til vores autoriserede psykologer, og for at undgå ventetid inkluderer vi derfor nu Danmark-medlemmer i rabatordningen hos vores ikke-autoriserede psykologer.

Det betyder, at hvis der ikke er en tid hos en autoriseret psykolog, hvor prisen for Danmark-medlemmer ligger på 750 kr efter Danmark tilskuddet er trukket fra ( 1050 kr minus 300 kr i tilskud fra Danmark), er der nu som noget nyt mulighed for i stedet at få en tid hos en af vores ikke-autoriserede psykologer til rabatpris på 850 kr.

Det er ikke muligt at bruge sit Danmark-medlemskab hos vores ikke-autoriserede psykologer, og prisen vil derfor være 100 kr højere end hos vores autoriserede psykologer, men til gengæld vil du normalt kunne få en tid indenfor få dage.

Lige nu har vores ikke-autoriserede psykolog Anders Bang blandt andre ledige tider.

Perfektionisme og skam går hånd i hånd, på den måde at perfektionisme kan defineres som illusionen om, at det er muligt at slippe for skam.
Mennesker halser afsted og forsøger at præstere mere og mere i håbet om, at det vil få skamfølelsen og utilstrækkelighedsfølelsen til at gå væk, men sådan fungerer det ikke. Skam og utilstrækkelighedsfølelse er normale følelser, som alle har, og kunsten er at acceptere utilstrækkelighedsfølelsen som en trold, der er med på rejsen uden at give trolden autoriteten til at styre dit liv. Utilstrækkelighedsfølelsen vil altid kunne finde noget, der ikke er godt nok, uanset hvor tjekket et liv man lever, så det er et uendeligt kapløb, hvor målstregen hele tiden flytter sid.
Jeg møder ofte mennesker i mit arbejde som psykolog, som ikke kender anden glæde end glæden ved at præstere og stoltheden ved et godt resultat. Somme tider bliver jeg spurgt om, hvad man så skal lade sig motivere af, hvis det ikke skal være præstation og perfektionisme. Efter min mening er entusiasme det gode alternativ til perfektionisme, for entusiasme driver sig selv, det er uudtømmeligt og det afhænger ikke af omgivelsernes anerkendelse og ros. Entusiasme er en langt stærkere drivkraft end fx stolthed.
Når man skal begynde at vikle sig ud af perfektionisme, kan det være en hjælp at kigge på nogle inpirerende citater hver dag i en periode på fx 12 måneder. Da jeg besluttede mig for at bryde ud af perfektionisme for en del år siden, brugte jeg fx disse to citater:

Det virkede til at få lettere ved at slippe perfektionisme og i stedet følge glæden og entusiasmen.

Kh. Psykolog, Iben Jørgensen.

Et emne, der har optaget mig gennem tiden, er fællesskabet. Ligesom mange andre har jeg et ambivalent forhold til fællesskabet. Fællesskab og individualitet står på mange måder i kontrast ligesom fællesskab og autonomi, og det er den kontrast, som kan afføde en svær balancegang. På den ene side er det rart at blive inkluderet og føle sig tryg i en gruppe. Det er rart, når tingene glider, og der opstår en synergieffekt mellem mennesker, hvor samværet mellem flere går op i en højere enhed. En sådan form for fælles synergi og flow kræver et vist omfang af fælles retning fx ved at gruppen griber en idé, som et af medlemmerne kommer med. Det kan være en smuk oplevelse at overgive sig til den retning gruppen sætter og lade sig føre med af oplevelser, man ellers ikke ville have fået, og det kan være dejligt at opleve at man passer ind i en større sammenhæng, at der er brug for én, og at ens bidrag er værdsat, som at være en brik i et stort puslespil.

På den anden side er der for manges vedkommende langt imellem disse oplevelser, hvor fællesskabet går op i en højere enhed. Ofte er fællesskaber præget af hierarkier og interessekonflikter, som medlemmerne på mere eller mindre subtile måder forsøger at presse ned over hinanden. Det at indgå i et fællesskab, hvad enten det er familie, venner eller bekendte, kan føles som om at det er nødvendigt at klippe en tå og hakke en hæl for at passe ind. Vi smiler venligt til onkel og ler af hans dårlige vittigheder, for at undgå at gøre ham vred. Vi lader som om, vi er sultne og tager et ekstra stykke kage for at undgå at fornærme mormor.

For nogle er den nemme løsning at tilsidesætte sin egen integritet for til gengæld at sikre sig en plads i fællesskabet. For andre er den nemme løsning at gå sine egne veje og undgå fællesskabet. Det kan være godt at identificere, hvilken af de to strategier, man er mest tilbøjelig til, da det peger på, hvor ens komfortzone ligger, og hvor der kunne være fordele ved at udvikle sig. For de fleste ligger lykken et eller andet sted midt imellem, hvor man på den ene side er i stand til at navigere ud fra egne præferencer og samtidig også er i stand til at være eftergivende, når det tjener et højere formål.

Læs mere om forfatteren her: Iben Larissa Jørgensen.