Emotionsfokuseret parterapi (EFT) københavn
Vores dygtige psykolog og parterapeut Anders Bang tilbyder Emotionsfokuseret parterapi (EFT), som er en yderst effektiv terapiform, der vinder mere og mere frem. Her får du derfor et indblik i, hvad emotionsfokuseret parterapi går ud på, og hvad det kan bruges til.

psykolog Anders Bang

Psykolog Anders Bang brænder for at arbejde med parterapi. Han er både rar og super dygtig.

 


Når man møder sin partner, bringes man sammen af følelser. Af forelskelse. Man lader sig rive med og nyder de stærke følelser.

Men…

Når der opstår problemer i forholdet, er følelserne sjældent lige så velkomne. I stedet forsøger man at undertrykke dem og lade sig styre af hovedet fremfor hjertet. Resultatet er afstand til ens partner i stedet for den nærhed, man længes efter.

Men behøver følelserne være farlige? Eller prøver de faktisk at fortælle os noget?
Emotionsfokuseret parterapi – hvad er det?
Vores følelser er en GPS, der – hvis vi lytter – fortæller os, hvad vi har brug for, og hvad vi skal gøre. Det vil sige, at vores følelser fortæller, om noget føles rigtigt eller forkert, trygt eller farligt.

I emotionsfokuseret parterapi (EFT) er emotioner og følelser i centrum: Man arbejder med at finde ud af, hvad der i virkeligheden ligger bag ved ens umiddelbare emotioner og reaktioner, da det ofte er her, nøglen til parforholdets konflikter findes.

 

Er du der for mig?

Uanset hvilken konflikt man har som par, relaterer konflikter og afstand i forholdet sig typisk til et grundlæggende spørgsmål: Er du der for mig?

Er svaret ja, oplever man tryghed og samhørighed i sit parforhold. Man har en forventning om at blive grebet, når man falder.

Er man i tvivl om, hvad svaret er eller forventer man et nej, er det straks en anden sag: Man bliver usikker og utryg – og så begynder mønsteret mellem jer.

 

Mønsterets magt

Alle par vil i større eller mindre grad opleve at blive fanget i et mønster – et bestemt mønster for, hvordan man som par føler, tænker, reagerer og trigger hinanden, når der opstår konflikter i parforholdet.

At man trækkes ind i mønsteret er – om end ubehageligt og utrygt – et udtryk for helt normale og universelle overlevelsesstrategier. Hvis ens partner eller man selv trækker sig, bebrejder eller protesterer, er det en overlevelsesstrategi og et mere eller mindre vellykket forsøg på at opnå eller bevare kontakten og relationen. Det er en måde, man agerer på, når man føler eller oplever, at svaret på:

Er du der for mig?

Er: Nej.

Det er altså uundgåeligt og som udgangspunkt ufarligt, at man fanges af mønsteret. Mønsteret bliver først farligt, når det bliver fastlåst, og man ikke formår at komme ud af det igen. I EFT blotlægges mønsteret, så man lærer, hvordan man som par kan stå sammen og bekæmpe mønsteret i stedet for at bekrige hinanden.

2 reaktioner på brudt kontakt

Når man føler sig utryg eller ikke føler sig set i sit parforhold, kan man reagere på en af to måder:
1. Tilbagetrækning: For at beskytte sig selv og relationen trækker man sig. Man forsøger at blive følelsesløs, undlader at engagere sig og fornægter sit behov for tryghed og samhørighed.
2. Forfølgelse: For at beskytte sig selv og relationen kæmper man for at blive set og hørt. Man gør opmærksom på den manglende kontakt og bliver kritisk og krævende.
Hvilken strategi man mere eller mindre ubevidst vælger, afhænger primært af ens tidligere erfaringer med nære omsorgspersoner – ens tilknytningsmønster.

 

3 klassiske mønstre

Mønsteret gør, at man i stedet for at opnå tryghed, samhørighed og nærhed, driver længere væk fra både hinanden og sig selv. Overordnet set er der tre klassiske mønstre, som par bliver fanget i, når det bliver svært:

1. Opsøgende-undvigende: Den ene beskytter sig selv ved at trække sig følelsesmæssigt såvel som fysisk, mens den anden desperat forsøger at kræve kontakt. Jo mere den ene kritiserer og protesterer over den manglende nærhed, jo mere vil den anden trække sig i stille protest.

2. Flygt-frys: Begge parter trækker sig fra relationen og finder ro alene, men går herved glip af muligheden for intimitet og nærvær.

3. Fejlfinding: Begge bebrejder gensidigt hinanden, hvilket opretholder afstand og blokerer for, at man opnår kontakt igen.

 

Det er hverken dig eller mig – det er os

At man oplever konflikter og udfordringer skyldes altså det mønster, der opstår i parrets fælles samspil. I emotionsfokuseret parterapi er der derfor ingen, der udpeges som skurken, ligesom ingen er forkerte – det handler om, hvad der foregår i rummet mellem parret.

I EFT er fokus på at finde ud af, hvad der ligger bag jeres respektive reaktioner, der bidrager til opretholdelsen af mønsteret, så I kan blive klar over, hvad der egentlig er på spil, når I igen fanges af mønsteret. Derfor består arbejdet i terapien i at undersøge, hvad man hver især bringer med i relationen – hvad der er mit, og hvad der er dit – der skaber afstand og fjerner den nærhed og intimitet, man i virkeligheden ønsker.

 

Emotionsfokuseret parterapi København

Kan det deles, kan det heles

Ofte ender par i en situation, hvor man forsøger at passe på sig selv og hinanden: Man går på listefødder om den varme grød, fordi det er for sårbart og utrygt at berøre problemet.

Et vigtigt element i den emotionsfokuserede parterapi er, at der skabes et rum, hvor der bliver lyttet til det, der er svært at få sagt, og hvor det er muligt at sige de svære ting højt. For det helende element opstår, når det sårbare og svære bliver delt, og man opdager, at svaret på

Er du der for mig?

Er: Ja!

 

5 hurtige om emotionsfokuseret parterapi:

1. EFT er en af de mest gennemprøvede og veldokumenterede metoder til at hjælpe par
2. 70-75 pct. af alle de par, der går i emotionsfokuseret parterapi, føler sig styrkede som par og oplever færre konflikter og større tryghed
3. Op imod 90 pct. oplever, at deres parforhold er væsentligt forbedret efter terapiforløbet
4. Har fokus på at forbedre kommunikation og skabe større forståelse i parforhold
5. Søger at skabe en rummelighed for hinandens forskelligheder, så de bliver værdsat og ikke bekriget

 

Men behøver vi snakke med en parterapeut? Kan man ikke bare selv blotlægge og arbejde med mønsteret i sit parforhold?

Jo, det kan man som udgangspunkt godt. I den forbindelse er et godt sted at starte Sue Johnsons bog ’Hold Mig’.

Men…

Til dels kan det være svært at få øje på ens eget mønster, til dels kan man blive fanget i mønsteret, når man arbejder med det. Derfor kan det være en fordel at have en udefrakommende part, der kender til metoden og som ikke selv har følelser i klemme i relationen.

Når vi er fanget i mønsteret, vil anmodningen om kontakt ofte være pakket ind og grumset af usikkerhed, sårede følelser og skuffede forventninger. Det negative mønster forurener kommunikationen. I EFT er der fokus på at række ud på en sårbar og tydelig måde, der inviterer til kontakt og nærhed i stedet for at trigge mønsteret.

Derfor kan det være en fordel at snakke med en parterapeut, der kan hjælpe med at skabe et trygt rum, hvor der er plads til at pakke de svære følelser ud og kigge på dem sammen.

 

Vidste du…

At par i gennemsnit venter seks år med at opsøge hjælp til deres problemer?

Men faktisk er et af de bedste råd at opsøge hjælp i tide. Jo flere gange, man har været igennem mønsteret, jo hurtigere bliver man fanget af det – og jo sværere kan det være, at komme ud af igen.

 

Betyder det, at det er for sent at søge hjælp, når vi har kæmpet med det samme problem i lang tid?

Overhovedet ikke. Mønsteret mellem jer vil blot være mere fastlåst og kan derfor kræve ekstra arbejde at komme ud af.

 

Er emotionsfokuseret parterapi noget for os?
I mange tilfælde er svaret ja. Den emotionsfokuserede parterapi har nemlig noget at tilbyde til mange forskellige par og livssituationer: Par, der er kørt fast. Par, der er i tvivl, om de skal fortsætte sammen. Par, der ønsker et serviceeftersyn. Par, der ønsker fælles udvikling. Par, der er i krise og har brug for en håndsrækning for at komme videre sammen.

Den emotionsfokuserede parterapi favner bredt, da formålet er at styrke parrets relation til hinanden ved at klarlægge de negative mønstre, der skaber afstand, og som man utilsigtet havner i igen og igen. Hvis du og din partner ønsker et parforhold med mindre konflikt og afstand og med rum til større sårbarhed vil vi hos Det Sunde Sind gerne hjælpe jer. Læs mere om vores psykolog Anders, der især har erfaring med emotionsfokuseret parterapi og bestil en tid hos ham her.

Læs mere om parterapi generelt her.

Kakaoceremoni København
Kakaoceremoni giver en mulighed for fordybelse og tid til eftertanke. Gennem musik, afslapning og meditation skærpes evnen til at være til stede og åbne hjertet. Ceremoniel kakao hjælper til at forbinde sig dybere til sig selv og livet.

Det en behageligt og afslappende at være til kakaoceremoni, og det kræver ikke noget særligt af den enkelte. Alle er velkommen til at synge med på de meditative sange eller blot mærke de smukke, lette og glædelige vibrationer i rummet og i kroppen.

Det foregår søndag d. 22. oktober kl. 14.00-17.00 i en smuk sal i Teglgårdsstræde, indre København.

Læs mere om kakaoceremoni her.

Se facebookbegivenheden her.

Jeg glæder mig til at byde dig velkommen.
Kh. Iben.

Kakaoceremoni København
Det gør mig glad, at der er så stor interesse for mine ceremonier, og det har givet mig lyst til at arrangere en pop-up sensommer ceremoni, for at imødekomme efterspørgslen. Jeg håber, du vil være med!

Kakaoceremoni giver en mulighed for fordybelse og tid til eftertanke. Gennem musik, afslapning og meditation skærpes evnen til at være til stede og åbne hjertet. Ceremoniel kakao hjælper til at forbinde sig dybere til sig selv og livet.

Det en behageligt og afslappende at være til kakaoceremoni, og det kræver ikke noget særligt af den enkelte. Alle er velkommen til at synge med på de meditative sange eller blot mærke de smukke, lette og glædelige vibrationer i rummet og i kroppen.

Det foregår søndag d. 20. august kl. 15.00-18.00 i en smuk sal i Teglgårdsstræde, indre København.

Læs mere om kakaoceremoni her.

Se facebookbegivenheden her.

Jeg glæder mig til at byde dig velkommen.
Kh. Iben Larissa.

 

psykolog københavn Danmark sygeforsikring

Klienter som er medlem af sygeforsikringen Danmark står aktuelt i kø for at komme ind til vores autoriserede psykologer, og for at undgå ventetid inkluderer vi derfor nu Danmark-medlemmer i rabatordningen hos vores ikke-autoriserede psykologer.

Det betyder, at hvis der ikke er en tid hos en autoriseret psykolog, hvor prisen for Danmark-medlemmer ligger på 750 kr efter Danmark tilskuddet er trukket fra ( 1050 kr minus 300 kr i tilskud fra Danmark), er der nu som noget nyt mulighed for i stedet at få en tid hos en af vores ikke-autoriserede psykologer til rabatpris på 850 kr.

Det er ikke muligt at bruge sit Danmark-medlemskab hos vores ikke-autoriserede psykologer, og prisen vil derfor være 100 kr højere end hos vores autoriserede psykologer, men til gengæld vil du normalt kunne få en tid indenfor få dage.

Lige nu har vores ikke-autoriserede psykolog Anders Bang blandt andre ledige tider.

psykolog Anders Bang

Book en tid hos vores nye nærværende og empatiske psykolog.
Anders gør brug af en nysgerrig og anderkendende tilgang, hvor han trækker på et liv med mange erfaringer.
Læs mere om Anders her.

Perfektionisme og skam går hånd i hånd, på den måde at perfektionisme kan defineres som illusionen om, at det er muligt at slippe for skam.
Mennesker halser afsted og forsøger at præstere mere og mere i håbet om, at det vil få skamfølelsen og utilstrækkelighedsfølelsen til at gå væk, men sådan fungerer det ikke. Skam og utilstrækkelighedsfølelse er normale følelser, som alle har, og kunsten er at acceptere utilstrækkelighedsfølelsen som en trold, der er med på rejsen uden at give trolden autoriteten til at styre dit liv. Utilstrækkelighedsfølelsen vil altid kunne finde noget, der ikke er godt nok, uanset hvor tjekket et liv man lever, så det er et uendeligt kapløb, hvor målstregen hele tiden flytter sid.
Jeg møder ofte mennesker i mit arbejde som psykolog, som ikke kender anden glæde end glæden ved at præstere og stoltheden ved et godt resultat. Somme tider bliver jeg spurgt om, hvad man så skal lade sig motivere af, hvis det ikke skal være præstation og perfektionisme. Efter min mening er entusiasme det gode alternativ til perfektionisme, for entusiasme driver sig selv, det er uudtømmeligt og det afhænger ikke af omgivelsernes anerkendelse og ros. Entusiasme er en langt stærkere drivkraft end fx stolthed.
Når man skal begynde at vikle sig ud af perfektionisme, kan det være en hjælp at kigge på nogle inpirerende citater hver dag i en periode på fx 12 måneder. Da jeg besluttede mig for at bryde ud af perfektionisme for en del år siden, brugte jeg fx disse to citater:

Det virkede til at få lettere ved at slippe perfektionisme og i stedet følge glæden og entusiasmen.

Kh. Psykolog, Iben Jørgensen.

Stå ved dine drømme, psykolog

Når jeg sidder med mennesker i terapi, slår det mig ofte hvor kære og elskværdige mennesker er lige bagved ego-forsvaret, frygten, præstationsræset og forvirringen.
Somme tider stiller jeg et spørgsmål til folk, som er kommet langt væk fra sig selv, og som ikke har kontakt til nydelse, meningsfuldhed og kreativitet i deres liv. Jeg spørger dem, hvad de gerne ville bruge deres liv på, hvis de vidste, de fik 100.000 kr. i løn om måneden, uanset hvilket job de valgte, men de skulle vælge et eller andet arbejde cirka 37 timer om ugen resten af deres liv. De svar, jeg får, overrasker mig, fordi det folk dybest set ønsker sig er ting, som relativt let kan lade sig gøre. Én svarede fx at han gerne ville være dykkerinstruktør, en anden ville have en hundekennel, en tredje ville gerne køre et bed & breakfast sted i et varmt land, en fjerde ville gerne være yogainstruktør.
Det, der slår mig, er, hvor beskedne ønsker folk i virkeligheden har, og det, som holder dem tilbage, er som regel en forestilling om, at de er nødt til at arbejde indenfor det fag, de har uddannet sig i, for ellers var uddannelsen jo spild af tid, og hvad vil familie og venner ikke sige, hvis de pludselig skifter spor? Tit har folk slet ikke stoppet op og stillet spørgsmålstegn ved disse overbevisninger og undersøgt, hvad de egentlig ønsker sig, og de bliver ligeså overraskede som mig over, hvor beskedne deres drømme i virkeligheden er, og hvor meget indenfor rækkevidde det er.
Det er en af de ting, jeg elsker ved mennesker. De fleste af os vil bare gerne have et liv med helt basale ting såsom fællesskab, natur og plads til kreativitet.
Kh. Iben.

Fællesskab psykolog

Et emne, der har optaget mig gennem tiden, er fællesskabet. Ligesom mange andre har jeg et ambivalent forhold til fællesskabet. Fællesskab og individualitet står på mange måder i kontrast ligesom fællesskab og autonomi, og det er den kontrast, som kan afføde en svær balancegang. På den ene side er det rart at blive inkluderet og føle sig tryg i en gruppe. Det er rart, når tingene glider, og der opstår en synergieffekt mellem mennesker, hvor samværet mellem flere går op i en højere enhed. En sådan form for fælles synergi og flow kræver et vist omfang af fælles retning fx ved at gruppen griber en idé, som et af medlemmerne kommer med. Det kan være en smuk oplevelse at overgive sig til den retning gruppen sætter og lade sig føre med af oplevelser, man ellers ikke ville have fået, og det kan være dejligt at opleve at man passer ind i en større sammenhæng, at der er brug for én, og at ens bidrag er værdsat, som at være en brik i et stort puslespil.

På den anden side er der for manges vedkommende langt imellem disse oplevelser, hvor fællesskabet går op i en højere enhed. Ofte er fællesskaber præget af hierarkier og interessekonflikter, som medlemmerne på mere eller mindre subtile måder forsøger at presse ned over hinanden. Det at indgå i et fællesskab, hvad enten det er familie, venner eller bekendte, kan føles som om at det er nødvendigt at klippe en tå og hakke en hæl for at passe ind. Vi smiler venligt til onkel og ler af hans dårlige vittigheder, for at undgå at gøre ham vred. Vi lader som om, vi er sultne og tager et ekstra stykke kage for at undgå at fornærme mormor.

For nogle er den nemme løsning at tilsidesætte sin egen integritet for til gengæld at sikre sig en plads i fællesskabet. For andre er den nemme løsning at gå sine egne veje og undgå fællesskabet. Det kan være godt at identificere, hvilken af de to strategier, man er mest tilbøjelig til, da det peger på, hvor ens komfortzone ligger, og hvor der kunne være fordele ved at udvikle sig. For de fleste ligger lykken et eller andet sted midt imellem, hvor man på den ene side er i stand til at navigere ud fra egne præferencer og samtidig også er i stand til at være eftergivende, når det tjener et højere formål.

Læs mere om forfatteren her: Iben Larissa Jørgensen.

Psykolog fællesskab ensomhed

Kontakt


4 + 0 = ?


Gratis E-bog og Nyheder

Indtast din e-mail adresse for at modtage Det Sunde Sinds gratis e-bog og nyhedsbrev.